lørdag den 3. september 2011

Mørbradgryde!

Det var tid til lidt comfort food i dag og derfor stod menuen på mørbradgryde.

Opskriften er baseret på den min mor altid bruger - fra bagsiden af Maizena-æskerne.

Ingredienser:
Margarine (som fedtstof)
1-2 finthakket løg
1 hvidløg
½ peberfrugt i skiver/tern
4 store champignoner
100-150 gr. bacontern
1 svinemørbrad
1 spsk. tomatpure
½ dåse hakkede tomater
Bouillon
Cocktailpølser
Krydderier: Paprika, salt, peber


Løg og hvidløg svitses godt igennem og tages derefter af varmen.
Peberfrugt, champignon og bacon svitses og tages også af varmen.
Mørbraden skæres i skiver og derefter i stykker og brunes kort på alle sider. De tages herefter af varmen.
Der laves en sovs af margarine, mel, bouillon, tomatpure, hakkede tomater og krydderier. Sovsen smages til og herefter hældes alle ingredienserne i sovsen.
Retten simrer i ca. 15 minutter.

Vi fik kartoffelmos til, men ris vil også være perfekt dertil.
Det er ikke det kønneste billede, og der er heller ikke synet af andre grøntsager på tallerkenen, end den grønne peber i retten. Men mums det smager godt :)

Nu har vi begge lagt os på sofaen og vil slappe af med en god film og hygge.
Jeg har været igang med en del projekter i dag og puha det kan mærkes på kroppen! :)

4 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Ohj det er lang tid siden jeg sidst har fået kratoffelmos. Måske denne skønne gryderet skal laves til det snarest :D

Malene uden R sagde ...

Kartoffelmos er en rigtig god måde at få en god portion kartofler indenbords! :) Og så smager det jo godt :)

Merca sagde ...

Mums det lyder virkelig lækkert, jeg bliver helt sulten efter mørbradgryde ;o)

Malene uden R sagde ...

Det er også bare guf :) Og så er det første gang siden jeg flyttede hjemmefra i 2007(!) at jeg har lavet det!