onsdag den 25. maj 2011

Pandekager med spinatfyld!

I dag er en god dag - næsten! :)

Jeg har været med til en neuropsykologisk undersøgelse i dag ved en virkelig god og rar psykolog på afdelingen. Det er så spændende at finde ud af hvad det er som nogle gange gør at patienterne reagerer som de gør. Så en dag i dag, hvor jeg har fået lov til at lave lidt andet end blot at skrive journaler, har virkelig givet mig en gnist igen til at fortsætte uddannelse. Utroligt at der på tirsdag blot er 1 år tilbage af min uddannelse! Det virker mere overskueligt - men så er det også slus med uddannelse lige foreløbig derefter! Så skal der tjenes penge :)

Som lovet i går, vil jeg update om min aftensmad her de sidste to dage. Jeg fandt inspirationen ved Birthe.

Tilberedningstid: 15-20 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:

Pandekager (8-10 stk.):
3 1/4 dl hvedemel
4 dl mælk
3 æg
Salt

Fyld:
1 løg
2 fed hvidløg
450 gr. frossen spinat
3-4 revne/hakkede gulerødder
200 gr. skinke i strimler
175 gr. flødeost natural
25 gr. parmesan
Krydderier
Revet ost til gratinering

Pandekagedejen røres sammen og stilles på køl i 1/2 - 1 time indtil de skal bages.

Løg hakkes fint og svitses i olivenolie - hvidløg tilsættes og svitses.
Den hakkede spinat tilsættes og varnes stille igennem.
Flødeosten blandes med krydderier (jeg brugte salt, en smule peber og chiliflager).
Skinken, gulerødder og parmesan blandes sammen med flødeosten.
Når spinaten er kølet lidt af blandes skinkeblandingen heri.

Pandekagerne fyldes med fyldet og gratineres med ost. De sættes i ovnen til osten er smeltet og gylden.

 Sådan så tallerkenen ud i går - og igen her til aften :) Det er dejligt med hurtigt og nem mad lige til at varme.
Det blev til en hurtig "salat" bestående af gulerødder i tern, agurk i tern, cherrytomater og salatost.

Jeg har faktisk også fået pandekagerne til middag - og der var god ros fra kollegaerne :) 

Jeg kan ikke kommentere ved jer pga. dumme Blogger. Og jeg har slet ikke forstand til at bøvle med det og prøve at få det til at virke - så jeg må tålmodigt vente på at det går i orden igen :)
Men så kan jeg jo takke Birthe og Kristine for jeres tanker på mit indlæg fra i går! :)

Ingen kommentarer: