Så i dag står menuen på kold kartoffelsalat med frikadunser og en omgang salat.
Opskriften er sådan lidt på slump. Men ingredienserne er 500 gram hakket kalv/flæsk, 1 løg, 1 æg, rasp blandet med mælk eller vand,havregryn og krydderier. Jeg tilføjede i dag lidt basilikum og mums det giver en god smag :) Det er skønt at jeg har fået plantet to planter af dem i drivhuset :)
Kartoffelsalaten er den samme som jeg lavede i påsken. Dog lavede jeg en ændring i dag ved at putte chiliflager i, da jeg ikke havde purløg og syntes den trængte til lidt ekstra. Og det er bestemt ikke sidste gang den krydderi bliver tilsat :)
Der har været gang i vores bette hjem i dag.
Jeg var træt af at terrassen rodede så meget, og nu når Søren er væk til 20. - 21. juni så bliver hans værktøj jo ikke ryddet op i den periode. Så jeg måtte igang med at rydde lidt op og rykke rundt på lidt ting.
Og jeg har endda siddet ude og spist min aftensmad - dog med en trøje på og et tæppe omkring benene, for det er begyndt at trække lidt op med lidt blæst.
Tørrestativet fik
Og den der græsplæne er så heller ikke blevet slået i dag. Det er en mærkelig mande-maskine, som jeg bare slet ikke kan få liv i. Håber da at jeg kan finde på et eller andet inden Søren kommer hjem - ellers bliver det jo voldsomt langt, da det jo fik gødning for et par uger siden!
Resten af aftenen skal bare gå med hygge og en morsyg hund. Han har hængt konstant på mig her til aften, så mon ikke jeg skulle droppe sofaen til fordel for at lave en bette bunke på gulvet og lægge mig der med ham og se hvad fjernsynet byder på :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar