Føj jeg har det dårligt her i varmen - det er dog blevet helt slemt her i dag!
Da jeg ikke havde fået morgenmad og havde været oppe siden lidt over 7, måtte jeg prøve at lave lid nemt og lækkert her til frokost. Menuen stod derfor på æggekage i ovnen med bønner.
Jeg havde købt et par spinatboller i Kvickly som er dejligt lette og luftige. Og så bliver der hældt det ene glas Ribena-saftevand ned efter det andet - min væskebalance kommer hurtigt ud af balance her om sommeren!
Opskriften på æggekagen er super simpel og nem.
- Jeg pisker 5 æg og tilsætter mælk og Maizena, som er rystet i en meljævner i forvejen.
- Mælkeblandingen blandes med æggene og det hele hældes i en lille form.
- Jeg puttede lidt bønner hist og her i æggeblandingen og gav det 20 minutter ved 200 grader. Nemt og hurtigt! :)
Jeg er håbløst bagefter med at blogge og jeg har også fået 2 BlogAwards, som jeg nok snart skal få sendt videre :)) Men min lyst til at blogge er lidt væk for tiden. Jeg oplever ellers en masse lige for tiden, som jeg så gerne vil dele med jer, men lysten er som sagt lidt væk. Men med det her indlæg nu er jeg da på vej :)
Solen er gået lidt væk igen nu og der har lige været et stort regnskyld. Og nu er det begyndt at buldre lidt :s Derfor tilbringer jeg dagen indenfor med vasketøj og lidt oprydning. Og så kalder sofaen på mig her lidt senere - for kan godt mærke at min krop stadig hænger i bremsen efter jeg var syg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar