onsdag den 11. april 2012

Lun chokoladebombe med (blødende) midte!

Jeg havde nogle søde piger på besøg for et par lørdage siden, og der fik vi selvfølgelig lidt mad :)

Jeg havde disket op med en 3 retters menu og her får I lige opskriften fra desserten!


Desserten er fundet ved Kristine - jeg har dog lavet den om til 6 personer.

Antal: 6 personer.
Bagetid: 9-10 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:
150 gram mørk chokolade
150 gram smør
60 gram sukker
60 gram hvedemel
150 gram past. æggeblommer
75 gram past. æggehvider
Sprayfedt

Smør og chokolade smeltes langsomt over vandbad.
Herefter sigtes sukker og mel i chokoladeblandingen og vendes godt rundt.
Til sidst vendes æggeblommerne og æggehviderne godt sammen deri, så det hele bliver til en samlet masse - og gerne uden klumper.
6 ramekiner (gerne af porcelæn) smøres med sprayfedt og dejen fordeles heri.
Kagerne stilles på køl, med mindre de skal serveres kort efter dejen er lavet. De er nemlig bedst lune <3


Mette Blomsterberg, hvor opskriften også kan findes, har givet det råd at der også lægges bagepapir i formen, som er klippet efter denne. Dette skulle gøre det nemmere for chokoladebomben at komme ud af ramekinen efter bagning, og det vil jeg klart prøve næste gang, da mine havde svært ved at komme ud af formen.

Jeg valgte at servere "bomberne" med Anton Berg marcipanis med chokoladestykker i og så lidt jordbær dertil - klart en kombination som smagte vildt godt!

Ingen kommentarer: