torsdag den 3. maj 2012

Hveder!

Jeg har aldrig selv bagt hveder, men i år skulle det altså være!


Opskriften er fundet på Ugebladet Søndags hjemmeside - jeg har kun lavet én enkelt ændring, men I får alligevel opskriften her :)

Antal: 8 stk.
Bagetid: 15 minutter ved 200 grader
Ingredienser:
25 gram gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
½ -1 tsk kardemomme
75 gram smeltet smør
3 dl mælk
500 gram hvedemel


Gæren smuldres og opløses med salten. Sukker og kardemomme tilsættes.
Når smørret er afkølet tilsættes mælken, og det hældes i dejen skiftevis med melet.
Dejen æltes godt igennem og stilles herefter til hævning i 45 minutter.
Herefter deles dejen i 8 dele, som trilles til boller og efterhæver i en bradepande i 15 minutter mens ovnen varmer op.
Hvederne bages i 15 minutter i midten af ovnen til de er lettere gyldne på toppen.


De skal nu køle af og så nydes de nyristede i aften med lidt smør på toppen og en god kop te!


Skal nogle af jer andre ud og fejre konfirmander her i weekenden? Vi har ingen i vores familie de næste mange år, men nogle naboer længere nede på vejen skal holde fest på søndag med telt i haven - jeg krydser fingre for at vejret bliver fremragende som de sidste par dage! :)

2 kommentarer:

Maria sagde ...

Ååååh mums det ser godt ud! Hvis jeg orkede det havde jeg bikset nogle sammen, må snyde og gøre det imorgen!
Har nemlig været ved tandlægen idag og fået en visdomstand ud, så det ikke lige hvede-bageri jeg har haft lyst til idag, selvom jeg godt nok har lyst til at sætte tænderne i en lige nu! :)
God aften til jer.

Malene uden R sagde ...

Maria - Nej, med tandpine er det bare ikke sjovt hverken at stå i køkkenet og lave lækkerier eller sætte tænderne i noget.
Håber snart smerten er væk igen, så du kan nyde nogle hjemmebagte hveder :)