For tiden er Søren meget væk pga. kursus, og derfor er jeg en del alene. Det er også rart engang imellem, men jeg synes det er lidt træls for tiden - måske fordi jeg endelig har lidt medgang med min Crohn?!
Men i sidste uge kom en veninde forbi til lidt hyggesnak og en kop kaffe/te. Jeg bagte derfor en banankage - den traditionelle og idiotsikre fra Arla! :)
Bagetid: Ca. 55 minutter ved 175 grader.
Ingredienser:
3 æg
2 dl sukker
2 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
2 dl hvedemel
100 gram smeltet smør
2 moste bananer
Smørret smeltes og stilles til afkøling.
Æg og sukker piskes sammen til en luftig masse. Herefter kommes vanillesukker i og piskes godt sammen.
Bagepulver, mel og den smeltede smør blandes i og røres godt rundt. Til sidst tilsættes bananerne.
Dejen hældes i en rugbrødsform med bagepapir og bages i midten af ovnen!
Og isen vi fik dertil er Anton Berg marcipanisen - uhm det går godt til en banankage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar