Opskriften er en grunddej fra "Amo - Den Store Fødselsdags Bagebog".
Antal: 20 stk.
Bagetid: 10 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:
Dej:
50 gram gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
75 gram smeltet smør
2 1/4 dl mælk
1 æg
500 gram hvedemel
Remonce:
100 gram blødt smør
100 gram brun farin
Ca. 2 spsk kanel (hvis du er lige så vild med kanel som jeg)
Gæren smuldres i skålen og salten hældes over. Når gæren er smeltet af sig selv tilsættes sukker.
Smørret smeltes og sættes til afkøling. Mælken hældes ved for at køle den ned.
Mel, æg og smørblandingen tilsættes lidt efter lidt til gærblandingen og røres godt sammen.
Dejen rulles nu ud til en rektangel i en passende størrelse.
Remoncen blandes sammen og smøres ud på dejen.
Dejen rulles nu sammen til en pølse, og den skæres i passende stykker - tror mine var ca. 2 cm tykke.
Hver kanelsnegl placeres i en stor muffinsform og drysses evt. med lidt perlesukker.
Ovnen tændes nu på 200 grader og kanelsneglene hæver til ovnen er klar.
De bages midt i ovnen til de er blevet let gyldne.
3 kommentarer:
De ser lækre ud! Bruger du bare alm. muffins forme?
Mmh kanel snegle! :)
Jeg får virkelig lyst til og lave nogle nu :) Mums..
Riks - Jeg brugte nogle med en diameter på 7 cm fra Ikea. De er større end en alm. muffinsform, så kanelsneglene ikke skal være mindre end normalt :)
http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30208131/
Anne - De er stærkt vanedannende - så er du advaret ;) Mmmmmh!
Send en kommentar