Når tiden lige står stille!

I nat sov min stedfars gamle moster E. ind! Det kom ikke som et chok, for vi har faktisk ønsket dette skulle ske for hende, da hun bare slet ingen livsgnist havde her til sidst. Men selvom man alligevel føler man har bundfællet tanken, så er det stadig noget andet når det så sker!

Hun faldt 19. december og brækkede hoften i en alder af 90 år! Den er siden gået af led 2 gange og hun er gået fra at have været delvis selvhjulpen i eget hjem til sengeliggende på en aflastningsplads på et plejehjem! Det er sørgeligt når livet skal drille sådan den sidste tid, men det var slet ikke et værdigt liv hun levede til sidst.

Jeg besøgte hende de par gange hun var indlagt her den sidste måneds tid, da det lige passede i mine pauser. Og det som virkelig kunne få hende til at kvikke op var når jeg snakkede om bettemanden - hun havde vist et godt øje til ham! :)

Billedet her er lidt utydeligt, da det er taget med min mobil, men det er taget af den gamle moster E. og Kenzo, mens han tigger lidt jordbærgrød.
Hun var en ældre dame, men på dette billede var hun faktisk frisk. Og det er fra november 2011!

Tiden går videre og jeg er ikke som sådan ked af det - bare rigtig trist over at hun skulle føle så meget smerte og ubehag den sidste tid hun levede. Hun lå bare i enorm smerte og ønskede ikke at spise eller drikke og lægerne var bare mere eller mindre ligeglade med at hendes nyopererede protese gik af led hele tiden - hun var jo en ældre dame!!