søndag den 29. september 2013

Bryllup - Vielsen!

Alle billeder er taget af Thorhauge Fotografi!

Efter den stille og rolige morgen og formiddag, begyndte nerverne at melde sig, da jeg kom ind i mine forældres bil, og vi skulle køre de få meter op til kirken.



Jeg kan stadig huske at jeg var så blændet af min smukke brudebuket, at jeg blev helt rundtosset og slet ikke kunne forstå at nu var det nu!



Min stedfar, som skulle føre mig op, var irriterende rolig og tog gentagne gange gas med mig. Bl.a. da han bare stillede sig og med armen og sagde at nu var han altså klar, alt imens at min søster rendte rundt omkring mig, for lige at få kjolen helt på plads :)

  
Han havde heldigvis den ro der skulle til, for at vi kunne gå stille og roligt op af kirkegulvet og prøve at nyde det hele. Jeg havde dog kun mest øje på gulvet, for at bevare fatningen (ja, jeg er en af de typer som næsten altid græder i kirken), og så havde jeg øje på Søren, som stod med meget våde øjne og ventede på mig oppe i kirken :)



Vores præst var helt fantastisk. Hun var smilende, uhøjtidelig og holdt en smuk tale for os, som vi heldigvis har fået en kopi af til evigt minde :)


Jeg er beriget med nogle skønne kollegaer, og nogle af dem var mødt op, og sad og ventede på mig. Men de dannede så også espalie udenfor kirken, og jeg blev simpelthen så rørt. Det havde jeg slet ikke regnet med at nogle ville gøre, og det var bare sådan en ting jeg rigtig gerne ville have.
Og som om det ikke var nok, så havde de taget nogle journalomslag med, som jeg endda har lavet. Det var ligesom lige prikken over i'et :)


Min skønne, gravide veninde så sit snit til at få givet lidt ekstra ris ned i kjolen, så jeg havde rig mulighed for at brygge en skøn risengrød til senere på aftenen! :)
Men de andre var nu også "venlige" til at give rigeligt med ris :)



Udenfor kirken stod en gammel Ford A, som vi blev kørt ud til feststedet i. Det var en skøn tur, da vi kunne sidde stille og roligt og nyde hinanden med et lille glas. Og ikke mindst more os over alle de biler som dyttede til os på vejen :)


Pssst! I dag er det i øvrigt vores 3 måneders bryllupsdag <3

Alle billeder er taget af Thorhauge Fotografi!

5 kommentarer:

Line sagde ...

Fine stemningsbilleder :-)

Hilsen Line.

Mit element sagde ...

Hvor er du SMUK Malene! Tak fordi du deler...det er helt rørende, og efter jeg har været igennem "samme tur" for nylig ved jeg om nogen hvad det handler om, og hvilke følelser man står med! Fantastisk!

// Rikke //

Charlotte sagde ...

Wauw! Hvor var du smuk! Og rørende billeder at se, selvom jeg ikke kender jer!

Kathrine sagde ...

Så smuk! Virkelig nogle flotte billeder :)

Malene uden R sagde ...

Line - Tak :) Ønskede netop at fotografen skulle tage mange billeder af stemningen og ikke nødvendigvis alle de opstillede billeder :)

Rikke - Mange tak :) Ja, på sådan en dag er man hele følelsesregistret igennem. Det var jeg i hvert fald :)
Glæder mig til at se din fortælling.

Charlotte - Mange tak :)
Selvom jeg synes at vielsen var en meget personlig del af dagen, følte jeg alligevel at jeg ville dele den med jer ude i blogland :)

Trine - Mange tak :)