Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

søndag den 19. august 2012

Rengøringssøndag!

Mens Søren er ved at fuge fuger udenfor og lave diverse andre praktiske ting på huset, er jeg ved at pleje huset indenfor.

Her trænger til at blive gjort rent i alle rum og generelt bare ryddet op i de der papirbunker som på magisk vis bare pludselig opstår :)

Heldigt at jeg forleden vaskede alle gulve, så jeg ikke bliver helt opbrugt i denne varme! :)

torsdag den 16. august 2012

Sommerappetitten!

Når luften er lummer og vejret ikke altid ved om det vil blive varmt igen eller blæse med kold vind, så mister jeg ofte appetitten - ØV!

Og det er skam hvad som er sket i dag. Jeg har en enorm kvalme og render rundt og er konstant træt. Så der blev lige lavet lidt lækker koldskål her til formiddag - en sikker vinder <3


Tid til forarbejdet: 2-3 minutter
Ingredienser:
1 dl rørsukker
3 dl youghurt neutral
2-3 tsk. vanillesukker
1 liter kærnemælk

fredag den 10. august 2012

Ferietid!

Jeg er gået på ferie i dag!

Og det er virkelig tiltrængt. Jeg er træt og pyldret og min krop vil bare slet ikke samarbejde. Så det har været virkelig skønt at være på arbejde den sidste uge og sidde og skrive lange indlæggelser med sovende fingre mv. :(
Derfor har jeg heller ikke de vilde planer her de første par dage, men jeg håber heller ikke at skulle sove hele ferien væk! :)

Ferietid betyder jo feriebrød og feriekage - jeg er vel ansat i det offentlige :)

Så jeg valgte at tage feriekage med til mine kollegaer af to omgange - torsdag var det til sekretærerne i ambulatoriet, og i dag var det til sygeplejerskerne på sengeafdelingen, hvor jeg og én af de andre sekretærer sidder fast.



Opskrifterne kommer en af dagene, men kan afsløre at den ene er en tro kopi af Annes chokoladekage - og den er virkelig lige så god som hun har lovet!

tirsdag den 7. august 2012

Turen går til Århus!

Jeg har tilbragt dagen i Århus sammen med min mor og søster!

Vi skulle have kigget på lidt fine store hvide kjoler og sådan, men humøret er ikke lige til det for tiden, så vi var bare nede for at hygge, kigge i lidt butikker og spise lidt hyggemad.
Og så skulle min søster tilbage til KBH, så hun blev sendt på toget, og så drog jeg og min mor hjem igen. Er derfor meget træt nu, da jeg kørte hjemmefra med rundstykker kl. 7.15 i morges og var hjemme lidt i 6 her til aften! Og så står den på job igen i morgen!
Den der sommerferie bliver mere eller mindre tiltrængt - så den må meget gerne snart banke på :)

Jeg fik købt lidt fine ting i Århus - dog ikke det vilde :)

Fine bogstaver fra Bog&Ide med vores initialer <3


Udstikkere og en tylle fra Søstrene Grene, som jeg håber at kunne lege med en af dagene :)


Lidt gavepapir - også fra Søstrene Grene!


Vi fik en god og velsmagende frokostburger på Kong V. i Bruuns Galleri - mmmmh :)


Og så blev det til en ganske enkel grå t-shirt fra Gina Tricot - jeg er pt. for træt til at finde den frem, så der kan tages billede - I må tænke jer til den :P

torsdag den 26. juli 2012

Byg selv!

En burger kan man altid spise - og selvfølgelig skal det da være en hjemmelavet :)


Indholdet er det sædvanlige - salatmayo, salat, agurk, tomat, kyllingebøf og en god portion ketchup! :)



Søren er også godt igang med at lave vinduerne og beklædningen færdig på forsiden af huset - og selvfølgelig hjælper Kenzo gerne med til at observere :)

søndag den 22. juli 2012

Grøn Koncert!

Jeg bruger i dag tiden på venindehygge med god musik og forhåbentlig godt vejr!

Jeg bestemte nemlig i går aftes ved 20-tiden, at jeg ville nedprioritere mine søvntimer og opprioritere venindehygge og lidt ny bonus på den sociale konto!

Jeg fik bakset en lille madpakke sammen og fundet lidt frugt. Og så starter morgenen med morgenmad ved en af mine veninder, og så følges vi sammen til koncerten.



Bliver helt træt ved tanken om at der snart er mandag igen, og endnu en hård arbejdsuge venter, hvor jeg stadig sidder alene på sengeafdelingen med al det arbejde der nu er der!

søndag den 8. juli 2012

Det siges fisk er sundt!


Ja, fisk skulle jo være så sundt, så jeg fandt en dåse makrel i skuffen og nød denne mad med en bølge af mayonaise, danske tomater fra butikkerne og agurk fra drivhuset! Mums!

lørdag den 30. juni 2012

Lørdagsstilhed!

Jeg har nemlig denne trætte bettemand med hjem, efter jeg har været nede ved mine forældre hele dagen. Og eftersom Søren er til en indflytterfest, så nyder jeg stilheden (hvis man kan kalde det stilhed, når der ligger en lille fransk herre og snorker i sin kurv) :)

De bor på en gård (uden nogen produktion eller dyr), så der har været rigeligt at snuse og udforske, sammen med mine forældres to hunde :)


Han nød lige at kunne ligge på de kølige fliser i forhaven, mens jeg fik vandet blomsterne. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade kameraet ligge :)

onsdag den 2. maj 2012

Tanker fra haven!

Jeg har ikke kunne undgå at få den samme tanke de sidste par dage når jeg har kigget ud i haven:
"Tja, mælkebøtter er vel også en form for en blomst!?"


Det gjorde jeg så noget ved i dag, da jeg i forvejen var ude og "hamstre" til drivhuset.

Jeg fik nemlig købt sådan en fin lille hjælper, som er fiks og lynhurtig til at hjælpe :) Og for det meste kommer hele roden med op!



Det var den "lille" bunke i baggrunden, som jeg fik samlet sammen i dag - men jeg er ikke færdig. Dette var bare lige dem som lå i græsplænen. Nu mangler dem som er rundt omkring i bedene - det er skønt at overtage et hus, hvor haven ikke er passet i et par år! :)


Og så får I lige et slutbillede af bettemanden, som ikke lige kunne overskue at gå hele vejen op af trinet, for at komme ind i stuen ude fra haven <3

lørdag den 7. april 2012

Sommerfarver!

Da pigerne var på besøg i lørdags, var de så søde at have en skøn buket blomster med og en lille fødselsdagsgave, selvom det slet ikke var i den anledning vi var samlede :)


Nu har jeg jo påskeferie/fagprøvedage og det gør det bare lidt skønnere at have sådan nogle skønne farver at kigge på! Og så er yndlingsblomsten også i buketten - gerbera!




lørdag den 20. august 2011

Bryllupsklar!

En dejlig lang nats søvn kan gøre underværker for den næste dag!

Jeg skal til bryllup i dag :) Sådan et stort og fint bryllup med stor kjole og fin mad. Nøj jeg glæder mig!

Jeg prøver at få nerverne på plads, da jeg er så spændt på min venindes vegne. Men også pga. jeg skal helt alene afsted! Søren er ude og sejle og den fælles veninde som også var inviteret, har meldt afbud pga. mærkelige undskyldninger. Så det er også en udfordring for mig personligt at skulle sidde til en fest uden rigtig at kende andre end brudeparret. Men jeg er sat blandt deres venner og veninder, som gerne skulle have en dejlig og smittende humor :)

Gaven er klar og pakket om, så den er blevet lidt mere personlig :) Og nu er kjolen også på, så jeg snart er klar!


Bettemanden skal ud og leve ved svigermor og der nyder han at være :)

Ha' en dejlig lørdag! :)

søndag den 31. juli 2011

Weekend med sommer på!

I får lidt billedspam fra weekenden, som jeg har nydt med bettemanden, da Søren er på vagt.
Lækker pastasalat!
En stor stak hastejournaler som skulle skrives på arbejdet i fredags!

ALLE de andre journaler!! :s

Sådan her så min arbejdsdag ud i fredags i omkring 1½ time pga. systemnedbrud!
Mit første forsøg med en fletning i fredags til min svigerindes fødselsdag

Gaven - selvfølgelig med et præg af fransk bulldog :))
Frokosten lørdag - dejligt med en fryser fyldt med pølsehorn og pizzasnegle <3

En MASSE væske!
Når det bliver for varmt for bettemanden, er det godt med skygge i forhaven!

Solhygge i haven lørdag - Bettemanden har fået sit eget lille "telt" :)
Sådan ser han så ud når han hygger sig i jorden!
Store bunker vasketøj!
Jeg har haft en stressende uge på arbejde, hvor jeg er blevet smidt ud i alle mulige arbejdsopgaver jeg aldrig har arbejdet med, da alle andre er presset pga. ferie. Og fredag meldte min vejleder sig syg, så jeg sad alene med en hel etage med patienter, telefonen mv. Og systemnedbrud, så jeg bare kunne glo! Men jeg tror på at jeg er blevet stærkere af sådan en dag :)
Fredag eftermiddag var vi (bettemanden og jeg) til fødselsdag ved min svigerinde sammen med resten af hendes familie. Nyder virkelig at bruge tid med dem og er så glad for at min storebror (endelig) har fundet en kæreste han er i balance med! For det fortjener han.

Lørdag er gået med solbadning og hygge i haven. Og i dag har jeg ordnet lidt ting indenfor, da jeg simpelthen ikke kunne klare solen og varmen i dag. Puha det bliver en lang august, hvis al solen kommer der!

Det er desuden også 1 ÅR SIDEN, at jeg blev uddannet ved kommunen med den fine titel "Assistent med speciale i offentlig administration" - blev lidt småked af at tænke på at jeg ikke sidder med fast job og bedre indtægt end de pebernødder jeg får nu. Men om under 1 år har jeg færdiggjort to uddannelser og så er det slut med at uddanne mig mere :)) Pånær lige et par fag på kommunomen :)) Og så må I lige krydsefingre for at der er et job og venter på mig, når jeg er færdig. Det er vel kun fair :)

Madlede!

Føj jeg har det dårligt her i varmen - det er dog blevet helt slemt her i dag!

Da jeg ikke havde fået morgenmad og havde været oppe siden lidt over 7, måtte jeg prøve at lave lid nemt og lækkert her til frokost. Menuen stod derfor på æggekage i ovnen med bønner.
Jeg havde købt et par spinatboller i Kvickly som er dejligt lette og luftige. Og så bliver der hældt det ene glas Ribena-saftevand ned efter det andet - min væskebalance kommer hurtigt ud af balance her om sommeren!

Opskriften på æggekagen er super simpel og nem.
 - Jeg pisker 5 æg og tilsætter mælk og Maizena, som er rystet i en meljævner i forvejen. 
 - Mælkeblandingen blandes med æggene og det hele hældes i en lille form.
 - Jeg puttede lidt bønner hist og her i æggeblandingen og gav det 20 minutter ved 200 grader. Nemt og hurtigt! :)

Jeg er håbløst bagefter med at blogge og jeg har også fået 2 BlogAwards, som jeg nok snart skal få sendt videre :)) Men min lyst til at blogge er lidt væk for tiden. Jeg oplever ellers en masse lige for tiden, som jeg så gerne vil dele med jer, men lysten er som sagt lidt væk.  Men med det her indlæg nu er jeg da på vej :)

Solen er gået lidt væk igen nu og der har lige været et stort regnskyld. Og nu er det begyndt at buldre lidt :s Derfor tilbringer jeg dagen indenfor med vasketøj og lidt oprydning. Og så kalder sofaen på mig her lidt senere - for kan godt mærke at min krop stadig hænger i bremsen efter jeg var syg.

lørdag den 30. juli 2011

Havelivet!

Mig og bettemanden hygger i haven i dag <3 Så det bliver kun et kort bjæf herfra.

Vi vender stærkt tilbage senere, når solen er gået ned! :))

lørdag den 16. juli 2011

Mens vi venter!

Så er dagen kommet, hvor jeg skal til det første bryllup af to her i sommeren - og endda det første bryllup ever! :)

Kjolen er fundet frem og bilen er lige blevet støvsuget godt for en masse hundehår, så drengene ikke skal få jakkesættene fyldte :)
Og så har Søren været nede i byen efter 1 kg ris - så er der da vist rigeligt :)

Vejret viser sig fra sin skønne side, og jeg håber for deres skyld at det forbliver sådan :)

I må gerne se gaverne nu, da jeg regner med brudeparret har andet om ørene nu her, end at tjecke min blog ;)
Jeg er selv stolt af min ide med at samle gaverne sådan, som de er samlet, og er fuldt ud tilfreds med papirets nuancer :)
Ha' en dejlig lørdag - jeg ved at min bliver skøn og fyldt med dejlige overraskelser! :)

fredag den 15. juli 2011

Gavehumør!

 
Jeg er netop lige blevet færdig med at klargøre gaverne til brylluppet imorgen. Jeg fandt nogle herlige rester af indpakningspapir i kælderen, og de er skønne, glade farver!
Jeg viser ikke hele gaven, for aner ikke om bruden kunne finde på at lure min blog engang imellem :)

Resten af dagen står på lidt oprydning og Søren er igang med loftet i stuen - HURRA for det danske sommervejr!