Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

søndag den 8. april 2012

Kreativt forsøg!

Jeg gik igår igang med at prøve at være lidt kreativ med planter - og jeg synes selv at det lykkedes meget godt :)


Jeg har købt vasen og sandet i Ikea og planten i Plantorama.


I alt er det vist løbet op i omkring 300-400 kroner - men det var et forsøg jeg længe havde tænkt på at jeg skulle prøve, da jeg havde set det ved en bekendt. Og man kan også købe mindre planter og vaser - det skal jeg ihvertfald have lavet ude på vores badeværelser - men nok først når de er blevet lavet om, om nogle år :)

mandag den 24. oktober 2011

Rundtur - Køkken + Baggang #1

Her kommer det første indlæg om vores renovering og indretning af huset.

Jeg blev inspireret af Trine, som for noget tid siden også lavede et indlæg om hendes hjem! :)

Nu hvor jeg elsker at bruge tiden i køkkenet og bl.a. bage (selvom der ikke har været mange opskrifter på det sidste), så skal I ikke snydes for lidt billedspam. Og specielt ikke når køkkenet snart bliver forvandlet :)

Vi har simpelthen fået ALT med fra tidligere ejer af huset, så vi kunne se i nogle af papirerne, at køkkenet er fra 1997 og fra JKE-design. Det er jo ikke decideret grimt - men det trænger til en udskiftning og modernisering! :)

Komfuret er ikke så funktionsdygtigt længere - en af kogepladerne går helt amok med varmen selvom den er skruet ned på 1 eller op på 12! Jeg har det mistænkt for også at være fra '97!

Vi har brugt nogle "arkivkasser" fra IKEA til lidt forskelligt opbevaring. Bl.a. en slikkasse :)
Baggangen må være ældre end køkkenet! Ihvertfald når man bemærker det charmerende kork (!!?) de har valgt at sætte på alle væggene derude


Baggangen er set inde fra køkkenet og skal inddrages i køkkenet når det skal renoveres på den måde, at der skal nye skabe op, hvor der skal opbevares konserves mv. i.
Og i baggangen står mine fine krukker, som Søren har spraymalet for mig. De kommer rigtig til sin ret når det hele skal renoveres!
Køkkenet og diverse andre ting dertil bliver leveret 29. november. Det bliver en dejlig forvandling!

fredag den 21. oktober 2011

Efterårshygge!

Jeg købte dette græskar sidste år - mener det var i Føtex.

Det pryder nu vores indgang til huset sammen med lidt lyng - hvis jeg husker det, bliver der også tændt lys i græskarret om aftenen! :)


fredag den 14. oktober 2011

Nye rationer!

Forleden var det det her syn som mødte mig, da jeg åbnede skuffen, hvor vi har lys opbevaret i
Det går jo slet ikke når eftermiddagerne er begyndt at blive mørkere og aftenerne koldere! Så jeg fik købt nye rationer forleden
Sammen med et dejligt tæppe og et stort lager af te, er jeg nu sikker på at jeg skal kunne holde varmen de næste par aftener! ;)

Hvordan foretrækker du at hygge her om efteråret?!

onsdag den 31. august 2011

Redebyggere!

Efter vi flyttede i hus er jeg blevet en enorm redebygger og nyder at hygge om mig selv og andre. Derfor havde vi længe snakket om en ny sofa, for netop af have pladsen til gæster og også bare til at vi begge kan slappe ordentligt af, når vi er hjemme sammen.

I går flyttede dette nye, store familiemedlem ind på adressen
Vi var bekymrede for om vi turde smide os i den og bare tage den i brug. Men da den var samlet skyndte vi os at finde et tæppe og få en middagslur - så den bekymring har vi ikke mere nu :)

I får lige lidt billeder af hele "processen" og størrelsesforholdet mellem den gamle sofa og den nye!
Sofaen blev leveret i fire dele!

Bettemanden hjælper til!

Vi er alle tre sat i arbejde! :)

Den gamle sofa til venstre og  chaiselongen til den nye sofa til højre - der er ikke meget forskel! :s

Her til aften fik jeg en vild lyst til kage og vupti - så var der en banankage i ovnen :)

Den skal nydes med en kop te og et afsnit af De Unge Mødre her i aften. Og i morgen er der så opstart på en ny afdeling i forbindelse med uddannelsen - det er den sidste afdeling jeg skal være på, og jeg glæder mig til at se hvordan de alle sammen er at arbejde sammen med!

torsdag den 21. juli 2011

Fødselsdag og oprydning!

Vi skal ned og fejre min storebror og hans 30 års fødselsdag i dag! Jeg tror næsten at det er første år han selv holder sin fødselsdag - så i dag er jo en stor dag på flere måder ;)

Ellers skal dagen gå med at få lidt pynteting på plads, efter at vi igår fik malet loftet i køkken/stue og jeg fik bestemt mig for hvor vores vitrineskab skal stå :) Vi overvejer lidt at suse i IKEA efter en skænk, af samme mærke som vores vitrineskab
Hvad synes I om det?

fredag den 27. maj 2011

Aftenens projekt!

Jeg har været igang med vores baggang i dag. Det er ikke fordi der er sket det vilde - der er bare blevet ryddet op.

Vi har stilt alt muligt derud når vi lige skulle væk med det fra de andre rum.
Før!
Efter!

Efter!
Ja, lidt er der da sket :) Det er skønt ikke at skulle risikere at falde i ledninger og alt muligt, når man skal i kælderen efter vasketøjet!

Planerne er at der skal gips på loft og vægge - der er kork på væggene nu (ja, du læste rigtigt!) Og så har jeg en idé om at der skal kolonialskabe derud under vinduet. Håber det bliver godt en dag :) Men vi bruger slet ikke den indgang, så den er ikke så vigtig endnu.

Vigtigere er det her hul i vores indkørsel jeg kom hjem til i dag!
Vi har vand til at løbe ned af en af kældervæggene og Søren har en mistanke om en brækket rørledning (!) Så vi har haft sådan en vogn ude for at filme i dag. Men jeg havde da ikke forventet de havde gravet. Men de kommer imorgen og kan vist allerede skifte det der. Og de behøver ikke grave mere op - så ingen ny indkørsel i den her omgang! Og så skal de grave lidt på vores terrasse - så har måtte lege handywoman derude i dag og flytte tingene lidt, så de gerne skulle kunne komme til imorgen.

Og efter jeg har været igang med lidt projekter i dag (vasketøjet var også noget af en omgang), skulle man tro jeg var træt. Men nej. Sidder bare og har kigget ud i luften det meste af aftenen - tror heller ikke jeg får særlig meget søvn i nat. Og selvom jeg kunne lave en masse er overskuddet der bare ikke! :( Jeg mangler stadig at fikse vores karnevalstøj til på lørdag.

onsdag den 20. april 2011

Nyt pynt

Jeg elsker at finde nye ting til huset. Men det er jo lige med at få plads til det hele. Og selvom vi nu har fået et grande stort hus (ihvertfald i forhold til lejligheden), så er der jo stadig begrænset med plads til pynteting :)

Men forleden var jeg ude og forkæle mig selv lidt - eller det var jo faktisk mest haven som blev forkælet :)
Men med hjem kom dette søde lille sæt fra IdeMøbler.

Det er en sukkerskål og flødekande. Og det fandtes også i sort, orange og rød - alle med hvide prikker. Og til kr. 40 pr. stk synes jeg det var et godt køb :)

Jeg fik besøg af en god veninde og hendes kæreste til eftermiddag og grillmad om aftenen, og de havde denne skønne orkide med. Så nu kan de nyde hinanden på bordet :)

Og ja, som den skarpe observatør I er, kan I sikkert se at vi fortsat mangler de der paneler omkring vinduerne. Men det mangler vi nu over hele stuen :) Det er vel bare dens charme lige for tiden ;)

I dag har været en kort arbejdsdag! Så nu er det påske(arbejds)ferie. Jeg er allerede igang med at vaske tøj og få det tørret ude i den dejlige sol og kan mærke at der kommer godt med varme i vores have i dag. Hurra for en have med god læ :))
Ellers tror jeg at vi skal ud og have handlet lidt ind, når Søren kommer hjem fra sejlads omkring middagstid. <3 Så håber jeg bare ikke at der er alt for mange som også er ude og handle (HAHA som om)!