Viser opslag med etiketten Gæster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gæster. Vis alle opslag

onsdag den 11. april 2012

Lun chokoladebombe med (blødende) midte!

Jeg havde nogle søde piger på besøg for et par lørdage siden, og der fik vi selvfølgelig lidt mad :)

Jeg havde disket op med en 3 retters menu og her får I lige opskriften fra desserten!


Desserten er fundet ved Kristine - jeg har dog lavet den om til 6 personer.

Antal: 6 personer.
Bagetid: 9-10 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:
150 gram mørk chokolade
150 gram smør
60 gram sukker
60 gram hvedemel
150 gram past. æggeblommer
75 gram past. æggehvider
Sprayfedt

Smør og chokolade smeltes langsomt over vandbad.
Herefter sigtes sukker og mel i chokoladeblandingen og vendes godt rundt.
Til sidst vendes æggeblommerne og æggehviderne godt sammen deri, så det hele bliver til en samlet masse - og gerne uden klumper.
6 ramekiner (gerne af porcelæn) smøres med sprayfedt og dejen fordeles heri.
Kagerne stilles på køl, med mindre de skal serveres kort efter dejen er lavet. De er nemlig bedst lune <3


Mette Blomsterberg, hvor opskriften også kan findes, har givet det råd at der også lægges bagepapir i formen, som er klippet efter denne. Dette skulle gøre det nemmere for chokoladebomben at komme ud af ramekinen efter bagning, og det vil jeg klart prøve næste gang, da mine havde svært ved at komme ud af formen.

Jeg valgte at servere "bomberne" med Anton Berg marcipanis med chokoladestykker i og så lidt jordbær dertil - klart en kombination som smagte vildt godt!

lørdag den 7. april 2012

Sommerfarver!

Da pigerne var på besøg i lørdags, var de så søde at have en skøn buket blomster med og en lille fødselsdagsgave, selvom det slet ikke var i den anledning vi var samlede :)


Nu har jeg jo påskeferie/fagprøvedage og det gør det bare lidt skønnere at have sådan nogle skønne farver at kigge på! Og så er yndlingsblomsten også i buketten - gerbera!




tirsdag den 3. april 2012

Hyggeligt selskab!

Lørdag aften havde jeg inviteret nogle søde piger til at komme forbi og spise, hygge og genoplive gamle minder!

I får lige lidt madbilleder - opskrifter kommer en af dagene :)




lørdag den 11. juni 2011

Jordbærforkælelse

Jeg lå stille og roligt på sofaen og så fodboldkamp midt i mit rod. Det ringer så på døren og udenfor står den søde Maria og Peter med et stykke jordbærtærte og Fiona.

Hundene har taget en masse ture ude i haven og fået brændt krudt af - det skal nok give ro i nat :)

Så nu sidder jeg med jordbærtærten, et glas abrikossodavand og nyder roen!

Jeg er ikke og bliver aldrig den store fan af uventet besøg - men det var jo i en god mening de kom forbi og vi har hygget os :) Bare ærgeligt at jeg bestemte først at rydde op og gøre rent imorgen. Men ja, nu skal det ihvertfald gøres imorgen, hvis nu andre skulle finde på at dukke forbi :) Heldigt at vi skal være hjemme ved min veninde imorgen, så jeg stadig kan rode lidt, hvis nu jeg finder på en masse overspringshandlinger :)