Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag

søndag den 8. april 2012

Kreativt forsøg!

Jeg gik igår igang med at prøve at være lidt kreativ med planter - og jeg synes selv at det lykkedes meget godt :)


Jeg har købt vasen og sandet i Ikea og planten i Plantorama.


I alt er det vist løbet op i omkring 300-400 kroner - men det var et forsøg jeg længe havde tænkt på at jeg skulle prøve, da jeg havde set det ved en bekendt. Og man kan også købe mindre planter og vaser - det skal jeg ihvertfald have lavet ude på vores badeværelser - men nok først når de er blevet lavet om, om nogle år :)

mandag den 27. februar 2012

Til de kreative øjeblikke!

For lidt tid siden viste Sabina, at Søstrene Grene igen havde Manilla-mærker i deres butikker. Så afsted med mig her i torsdags, da jeg i forvejen skulle ind til byen med min mor, for at finde lidt ting til at lave invitationer til en festlig begivenhed i efteråret!
Og nu når jeg i forvejen havde ferie, så skulle det jo nydes, at vi kunne klare det fra morgenstunden og ikke efter job eller i weekenden.




Som I kan se fik jeg købt en pakke med Manilla-mærker i søde pastelfarver, 3 stempler, en stempelpude og så nogle til- og framærker og så en sort stempelpude. Så mangler jeg bare et ledigt kreativt øjeblik, hvor jeg kan lege lidt med det og lave lidt fine til- og frakort :)

søndag den 25. september 2011

Bloggerpause!

Jeg har haft brug for et lille pusterum fra bloggen og faktisk bare nettet generelt!

Jeg har ikke haft computeren tændt siden torsdag aften og hvor har det været nødvendigt! Jeg har følt stresssymptomer lignende dem som gjorde jeg blev sygemeldt op til sommeren '08 og nøj det skal ikke ske igen!

Men i dag er Søren igang med nedbrydning og opbygning af kontoret her i huset som det næste rum, så jeg kan få et sted til mine computerting og også så jeg har et sted til at rode med mine papirer, når fagprøven endnu engang banker på fra marts til maj næste år!
Så imens han knokler har jeg sat mig med computeren i stuen og en smådårlig hundevaps og er igang med at skrive lidt på vores tværfaglige projekt, som skal skrives i forbindelse med vores skoleophold i uge 40, 41 og 43!
Stemningsbillede af bettemanden fra i sommers!

fredag den 9. september 2011

Nyt pift til køkkenet!

Min søde næsten-mand har hjulpet mig med et projekt.
Han har spraymalet disse krukker til kartofler, løg og hvidløg
Jeg er selv helt vild med resultatet :)