lørdag den 30. juni 2012

Lørdagsstilhed!

Jeg har nemlig denne trætte bettemand med hjem, efter jeg har været nede ved mine forældre hele dagen. Og eftersom Søren er til en indflytterfest, så nyder jeg stilheden (hvis man kan kalde det stilhed, når der ligger en lille fransk herre og snorker i sin kurv) :)

De bor på en gård (uden nogen produktion eller dyr), så der har været rigeligt at snuse og udforske, sammen med mine forældres to hunde :)


Han nød lige at kunne ligge på de kølige fliser i forhaven, mens jeg fik vandet blomsterne. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade kameraet ligge :)

Lørdagshygge!

Dagen bruges sammen med bl.a. denne nysgerrige bimse


Jeg er nede og hjælpe min mor med invitationer til hendes 50 års fødselsdag i efteråret.
Så mens Søren er igang med at lave noget på huset derhjemme, så kunne jeg ligeså godt bruge mine evner ved at hjælpe min mor :)

fredag den 29. juni 2012

Sommerfarven gul!

Ååååh hvor jeg savner solen, dens varme stråler og dens fantastiske indvirkning på mit humør!

Så er det heldigt at den lokale honningmand hjemme ved mine forældre og Føtex' gode tilbud på juice kan hjælpe bare en lille smule på det :)



Jeg har stadig dage indimellem hvor min appetit ikke er så stor om morgenen. Derfor spiser jeg ofte nogle ting på disse dage, som måske ikke nødvendigvis er så gode for min mave, men jeg prioriterer istedet at jeg kan få min hjerne til at fungere fra morgenstunden, da det er her der er knald på på arbejdet med stuegang og diverse akutte patienter fra aftenen og natten.
Og så er det altså skønt at kunne snuppe en ristet franskbrød med lidt honning på - mmmmh mums! :)


Jeg nyder desuden at kunne støtte de lokale rundt omkring og så samtidig vide at det man betaler for er også det du får med dig - og det ved jeg med denne skønne honning, som helt uden label på bøtten :)

mandag den 25. juni 2012

Mens vi venter!

Ja, mens vi herhjemme venter på at denne fine tomat skal blive klar sammen med sine kammerater ude i drivhuset


så nyder jeg disse fine tomater fra Katrine & Alfred! De er de eneste med smag for tiden og tja, så må jeg jo køre lidt efter dem, da vi ikke har en SuperBrugs eller Kvickly i nærheden :(


Madplan uge 26!

Mandag - Kyllingelår med ris og karrysovs

Tirsdag - Lasagne

Onsdag - Rest fra tirsdag

Torsdag - Kyllingedeller med kartoffelsalat eller andet tilbehør

Fredag - Karbonader med hjemmelavede grønærter

Lørdag - Rest fra fryseren (Søren er til indflytterfest og jeg kører muligvis hjem til mine forældre :) )

Søndag - Evt. til svigermors fødselsdag


Ja, som I kan se, så har vi SLET ikke overholdt madplanen i sidste uge. Og det var ganske enkelt pga. der var en lille snert af sommervejr i et par dage, så vi valgte at finde grillen frem og grille en god hakkebøf den ene dag og så en bette oksemørbrad den anden.

Så denne uge prøver vi at overholde madplanen igen :)

søndag den 24. juni 2012

Søndagsafslapning!

Nogle gange har man bare lige brug for lidt afslapning og muligheden for at have fødderne oppe mens aftensmaden indtages. Så var det jo heldigt at der var hjemmelavet pizza på menuen :) Og når sømanden heller ikke er hjemme, så er der jo frit valg på hvilket fyld som skal på :)


Nu kalder sengen snart for mandagen bliver hård at komme igennem.
Der er møde på jobbet vedr. at nogle måske skal have inddraget/udskudt/ændret deres ferie pga. en del sygemeldinger på afdelingen.
Og efter job skal jeg til Dr. Dyr med bettemanden pga. en knude på halsen jeg er MEGET bekymret over.
Og så er der jo bare alle de andre ting som fylder kalenderen på en mandag godt op :)

Sankt Hans-hygge!

Jeg fejrede hverken Sankt Hans (det er vel egentlig ikke noget man fejrer?!) eller var til bål i går, men istedet var mig og bettemanden afsted til venindehygge lidt oppe i landet.

God hygge med veninder gennem snart 10 år! Samtaler om alt mellem himmel og jord og plads til at dele alle tanker - lige en aften jeg havde brug for!

Så derfor trak jeg også i noget skønt afslappende tøj og hev bettemanden med i bilen. Sådanne weekender skulle der altså være flere af!

mandag den 18. juni 2012

Madplan uge 25!

Mandag - Fejre Isabellas 2 års fødselsdag <3

Tirsdag - Kyllingelår med en form for ovnkartofler eller ris

Onsdag - Karbonader med hjemmelavede grønærter

Torsdag - Fyldt kyllingebryst med en form for ovnkartofler

Fredag - Rest fra torsdag (Søren er på vagt)

Lørdag  - Hyggeaften med efterskolepigerne (Søren er på vagt)

Søndag - Hjemmelavet pizza (Søren er på vagt)

søndag den 17. juni 2012

Lidt stille!

Beklager tøser men her er lidt stille for tiden.

Weekenden er tilbragt med naboerne og familien. Og jeg fortsætter i morgen hvor Sømanden kommer hjem efter 3 uger og vi har en lille niece som skal fejres på sin 2 års dag! <3

Jeg tillader mig lige at prioritere familie- og kærestehygge de næste par dage - så vender jeg stærkt tilbage med alle de ting, som jeg har oplevet de sidste par dage :)

torsdag den 14. juni 2012

Tiltrængt!

Servoen er røget på bilen, så jeg skal nu hænge over rattet når der skal drejes det mindste, indtil på mandag, hvor Sømanden kommer hjem igen!


Derfor mente jeg at sådan en kold cola her gerne måtte nydes med fødderne oppe mens øjnene hviler på netbanken og allerede glæder sig til den 1!
Øv hvor er biler trælse når de ikke fungerer som de skal!

onsdag den 13. juni 2012

Ny titel - nu på skrift!

Jeg fik lige mit nye ID-kort i dag! Hvor er det bare en skøn følelse :) Og så bliver det heller ikke dårligere af, at jeg i går modtog mit uddannelsesbevis :)


Tag jer dog ikke af billedet! Det er snart 2 år gammelt og taget i en fotoboks på sygehuset, hvor man selv skal trykke på en knap næsten helt oppe i linsen. Og så lange arme har jeg altså heller ikke! :)

mandag den 11. juni 2012

Madplan uge 24!

Mandag - Kyllingedeller med hjemmelavet kartoffelsalat (Søren er på sejlads)

Tirsdag - Rester fra mandag (Søren er på sejlads)

Onsdag - Rugbrødsmad (Søren er på sejlads)

Torsdag - Pølsehorn (Søren er på sejlads)

Fredag - Vejfest (Søren er på sejlads)

Lørdag - Fyldt kyllingebryst (Søren er på sejlads)

Søndag - Hjemmelavet pizza (Søren er på sejlads)

Sidste uges madplan blev ikke rigtig overholdt. Energien var ikke-eksisterende og det er kedeligt at gå rundt herhjemme alene og lave mad om aftenen!
Men jeg prøver igen i denne uge - der kan jo ikke blive ved med at være rester i fryseren :)

søndag den 10. juni 2012

Søndagstempo!

Jeg startede morgenen sent med lidt amerikanske pandekager fra fryseren og lidt ristet groft brød! :)


Resten af dagen skal bruges på praktiske gøremål og forhåbentlig lidt tid i køkkenet :) Dog skal min væskebalance i orden inden, så sidder i sofaen med en ordentlig portion vand og æblejuice, inden jeg kan komme igang :)

Hvordan skal I bruge jeres søndag?!

lørdag den 9. juni 2012

Choko-love!

Mmmmmh købte denne lækre marcipanchokolade forleden og den skuffer slet ikke. Er en sucker for marcipan! :)


fredag den 8. juni 2012

Fredagshygge!

Fredagen bruges på sofaen med bimsen snorkende i sin kurv og en lille tallerken med gode ting!



Det har været endnu en hård uge på jobbet, så weekenderne er tiltrængte for tiden :)
Og endnu bedre at der på TV2 er Hairspray - nogle gange er humøret bare lige til en god musical :)

tirsdag den 5. juni 2012

Fars Dag!

Vi fejrer ikke alle disse "festdage" som efterhånden findes! Men nogle år er det selvfølgelig rart at fejre sine forældre!

Derfor skulle vores (sted)far da også fejres i dag på Fars Dag!

Jeg har købt et DownTown-tibud fra Eliza Chokolade, som bestod af nedenstående



Søren skulle dog ikke snydes, og Kenzo har derfor sendt mig på indkøb, så Sømanden kunne få denne fine pakke med i tasken på sin sejlads, som han først kommer hjem fra 18. juni!

mandag den 4. juni 2012

Fastansættelse!


Dette er hvad som skete i fredags, da jeg var udlært som lægesekretær :)

Madplan uge 23!

Mandag - Rest fra fryseren med ovnkartofler (Søren er på sejlads)

Tirsdag - Kører måske hjem til mor og Polle og laver mad (Søren er på sejlads)

Onsdag - Chicken Curry eller Orientalsk Risret (Søren er på sejlads)

Torsdag - Rester fra onsdag (Søren er på sejlads)

Fredag - Deller med kartoffelsalat (Søren er på sejlads)

Lørdag - Rester fra fredag (Søren er på sejlads)

Søndag - Hjemmelavet pizza (Søren er på sejlads)

søndag den 3. juni 2012

Grønne fingre!?

Eller det skulle man ihvertfald tro jeg har, når man ser på mine nyeste negle, som blev lavet i fredags :)



Oveni disse fine grønne negle, så er der også kommet grønt på tåneglene :)

Jeg synes ikke fødder er det kønneste i verden, så skal ikke til at vise dem alt for meget frem herinde :) Men ville lige vise den fine, afdæmpede, grønne farve fra Essie


lørdag den 2. juni 2012

Eksamensdag!

Jeg var til eksamen tirsdag 29.05.13, hvor fagprøven skulle forsvares. Jeg klarede det super godt og er ovenud tilfreds med min præstation - så bliver det vel ikke bedre :)

Jeg tog bagefter ud og fejrede det med en veninde, som bestod eksamen efter mig. Så der var jo en masse som skulle snakkes igennem :)

Vi endte på Kystens Perle til en god portion mormormad - stjerneskud!


Som billedet viser var tallerkenen fyldt til bristepunktet, og min venindes var endnu mere, da hun ikke er ligeså kræsen som jeg, og derfor ikke havde bestilt uden asparges og dampet fisk!

Om aftenen inviterede mine forældre på middag på Visa. Og som en overraskelse kom Søren hjem og kunne være med til at fejre mig! <3

De skulle ellers sejle om tirsdagen - troede jeg - men de skulle først sejle om onsdagen, og han kom derfor hjem om eftermiddagen med blomster og kørte igen ved 11-tiden mod Frederikshavn!





Kan eksamensdag blive meget bedre?! :)