mandag den 30. januar 2012

De kære små!

Mandag 23.01.12 kom et lille kuld på 3 bullerbørn til verden efter jeg havde annonceret fødslen dagen i forvejen! <3

Det blev til 1 fawn tæve (220 gram), 1 brindel tæve (210 gram) og 1 fawn han (200 gram).

Vi ved endnu ikke om vi bliver de heldige ejere af den fawnfarvede tæve, men jeg synes ikke I skulle snydes for et lille billede af de lækre "rullepølser", som opdrætter har offentliggjort :)

Vores måske-kommende hvalp er vist hende i midten :)

Jeg var til opfølgende kontrol ved Dr. Dyr i dag med bettemanden og han fik stor ros for den gode fremgang. Der var klar forbedring i hans ører og vi skal nu skylle hans ører forebyggende 1 gang om ugen - heldigvis kan jeg vente med at begynde til Søren kommer hjem om 1 uge, for det er altså ikke nemt at skulle skylle ører på en bestemt lille herre ved navn Kenzo! :)


Madplan uge 5!

Mandag - Rester fra søndag: Tarteletter (Søren er på sejlads)

Tirsdag - Rest fra fryseren: MissMuffins Chicken Florentine Puffs med ovnkartofler (Søren er på sejlads)

Onsdag - Tomatsuppe med suppehorn (Søren er på sejlads)

Torsdag - Rester fra onsdag (Søren er på sejlads)

Fredag - Koteletter med pastafad (Søren er på vagt)

Lørdag - Rester fra lørdag (Søren er på vagt)

Søndag - Evt. klar suppe (Søren er på vagt)

søndag den 29. januar 2012

Når tiden lige står stille!

I nat sov min stedfars gamle moster E. ind! Det kom ikke som et chok, for vi har faktisk ønsket dette skulle ske for hende, da hun bare slet ingen livsgnist havde her til sidst. Men selvom man alligevel føler man har bundfællet tanken, så er det stadig noget andet når det så sker!

Hun faldt 19. december og brækkede hoften i en alder af 90 år! Den er siden gået af led 2 gange og hun er gået fra at have været delvis selvhjulpen i eget hjem til sengeliggende på en aflastningsplads på et plejehjem! Det er sørgeligt når livet skal drille sådan den sidste tid, men det var slet ikke et værdigt liv hun levede til sidst.

Jeg besøgte hende de par gange hun var indlagt her den sidste måneds tid, da det lige passede i mine pauser. Og det som virkelig kunne få hende til at kvikke op var når jeg snakkede om bettemanden - hun havde vist et godt øje til ham! :)

Billedet her er lidt utydeligt, da det er taget med min mobil, men det er taget af den gamle moster E. og Kenzo, mens han tigger lidt jordbærgrød.
Hun var en ældre dame, men på dette billede var hun faktisk frisk. Og det er fra november 2011!

Tiden går videre og jeg er ikke som sådan ked af det - bare rigtig trist over at hun skulle føle så meget smerte og ubehag den sidste tid hun levede. Hun lå bare i enorm smerte og ønskede ikke at spise eller drikke og lægerne var bare mere eller mindre ligeglade med at hendes nyopererede protese gik af led hele tiden - hun var jo en ældre dame!!

fredag den 27. januar 2012

Madpandekager!

Når vi får madpandekager med fyld er det ofte for at få brugt en rest af kødsovs, som ligger og gemmer sig i fryseren.


Jeg bruger altid opskriften fra "God mad - Let at lave".

Antal: Ca. 8-10 stk.
Ingredienser:
200 gram mel
½ tsk salt
3 æg
Ca. 4 dl mælk
3 spsk vand

Alle ingredienserne piskes til en klumpfri dej og stilles på køl i ½ time eller til dejen skal bruges.
Dejen bages herefter og pandekagerne stables for at de holder sig bløde til de skal fyldes med det fyld du har lyst til.


Kunne godt forestille mig at jeg ville tilføje spinat til dejen næste gang - men det skal nok være en dag Søren ikke er hjemme! :)

torsdag den 26. januar 2012

Har I mødt Fru KitchenAid!

Her snakker vi om min nye bedste ven, som jeg har valgt at døbe Fru KitchenAid <3


Jeg fik et længe ventet opkald fra Imerco om at de nu havde fået min KitchenAid hjem, som jeg fik i julegave, og jeg kunne hente den når det lige passede mig.
Jeg kunne ikke rigtig overskue det i dag, men på magisk vis fik bilen alligevel drejet rattet ud mod CitySyd da jeg fik fri og så blev den altså hentet hjem i dag alligevel! :)


Den er virkelig lækker og enkel i designet og jeg glæder mig til at begynde og bruge den!

mandag den 23. januar 2012

Grønærter!

Her til aften har jeg bakset en omgang stuvede grønærter sammen!


Det lyder meget gammeldags men smager virkelig godt! Og så er det jo lavet på ingen tid!

Ingredienser:
2 mellem gulerødder
Ca. 2½ dl optøede ærter
Opbagt hvid sovs

Gulerødderne skrælles og skæres i små stykker. De koges i letsaltet vand i 5 minutter.
Herefter kommes ærterne i gryden og koger i 2-3 minutter sammen med gulerødderne.
Du kan evt. smage på gulerødderne og ærterne i løbet af kogningen, for at vurdere om du synes de er kogte tilpas.
Herefter hældes grøntsagerne op i en si og vandet kan evt. bruges til den opbagte hvide sovs!
Når sovsen er lavet vendes grøntsagerne heri og varmes let igennem.


Vi fik karbonader dertil - mmmmmh skøn mormormad! :)

Madplan uge 4!

Mandag - Karbonader med hjemmelavet grønærter

Tirsdag - Hjemmelavede madpandekager med oksekødsfyld

Onsdag - Fisk

Torsdag - Koteletter

Fredag - Svensk pølseret

Lørdag - Mørbrad med en eller anden slags ovnkartofler

Søndag - Tarteletter med hjemmelavet fyld <3

Endnu en uge hvor vi har handlet ind for under kr. 200. Vi har en lille fryser og jeg har været lidt for god til at handle kød og sådan og gemme rester her i januar. Så nu skal der altså tømmes ud i den! :)

søndag den 22. januar 2012

Knækbrød!

For at dulme nerverne lidt omkring en mulig hvalpefødsel i dag, bestemte jeg mig for at bruge lidt tid i køkkenet.
Mine kræfter er ikke til det store bageri for tiden, så jeg glæder mig til min KitchenAid snart kommer hjem :) Men der var dog kræfter til lidt knækbrød og så blev køleskabet også gjort rent.

Jeg bruger altid Lises opskrift og den virker suverænt hver gang og så er jeg så glad for at alle målene er angivet i dl og tsk.!


Antal: 3 bageplader.
Bagetid: 9-10 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl havregryn
2 dl fuldkornsspeltmel
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 dl solsikkeolie
2 dl koldt vand


Jeg blendede solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø ganske kort og blandede det sammen med de øvrige tørre ingredienser.
Olien og vandet tilsættes og det hele røres sammen.
Dejen fordeles på 3 stykker bagepapir og udrulles mellem et andet stykke bagepapir til den rette tykkelse.
Bages i midten af ovnen.


Jeg har fyldt denne fine lille kagedåse op med knækbrød, som jeg kan tage med på arbejdet i morgen, så jeg ikke skal transportere dem frem og tilbage hver dag. Og så har jeg en anden lille bøtte hvor jeg har hældt lidt hjemmelavet jordbærmarmelade i og så kommer der lidt skiver ost med.
Mmmmmh lækkert formiddagsmåltid!

Søndagsnerver!

Ja, for i dag kommer der måske små bullerbørn til verden!
Opdrætter har nemlig lige opdateret dette billede på hendes Facebook-profil


En rimelig drægtig Bell har lagt sig i fødekassen og samler kræfter.

Så jeg håber at der er en lille fawnfarvet pige i dette kuld, som passer til vores lille familie! <3
Kuldet her skulle være på 4-5 bullerbørn ifølge en tidligere skanning ved dyrlægen. 

Jeg håber brændende at der er en hvalp til os i det her kuld, da jeg tror det vil gavne bettemanden godt med en legekammerat og så har jeg længe ønsket mig en lille tæve - men hun skal have den rigtige farve, så hvis hun ikke er i det her kuld, er vi vist blevet enige om ikke at gå på kompromis men istedet vente til opdrætter igen skal have hvalpe.

fredag den 20. januar 2012

Jeg spiser stadig!

Det er lidt tid siden der sidst har været en opskrift her på bloggen. Men det er ikke fordi jeg ikke får noget mad! :)

Her til aften var der nemlig forloren hare med kartofler, gulerødder og SOVS :)


Nu står resten af aftenen på sofahygge med et godt, varmt tæppe og en hovedpine jeg godt kunne være foruden!
Og så er der slet ikke lagt planer for resten af weekenden - det er altså skønt! :)

Hvad har du ellers af planer i weekenden?

torsdag den 19. januar 2012

Ophold ved Dr. Dyr!


Jeg ringede og bestilte tid til bettemanden ved Dr. Dyr her til morgen, da han har været irriteret over sine ører og kløet meget i dem over de sidste par måneder.
Vores egen dyrlæge har ikke ment der var noget at behandle, men jeg synes ikke den besked var god nok, og ønskede derfor en second opinion. Og det er jeg glad for at jeg bestemte mig for - det er min bankkonto dog bare ikke!

Bettemanden ligger nemlig pt. i narkose og skal have renset sine ører op! Jeg er elendig til at skulle aflevere ham og vide at risikoen for at jeg ikke kan hente ham igen er der! Men Dr. Dyr lovede at hun nok skal passe godt på ham!


Det plejer ikke at tage så lang tid at få renset ørerne op og han skulle være klar til at jeg kunne hente ham ved middagstid! Imellemtiden aner jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv - måske jeg skulle støvsuge, nu jeg ikke har ham hjemme til at jagte støvsugeren :)
Men oveni dette er jeg også hjemme i dag pga. min mave og de bivirkninger medicinen giver mig. Jeg har snart ikke sovet i 3 nætter og grænser vist til overtræthed!

Mon ikke der skal soves middagslur når bettemanden igen er hjemme <3

tirsdag den 17. januar 2012

Ventetiden!

Jeg fik jo en KitchenAid i julegave af Søren, men det var desværre i den forkerte farve!

Vi fik derfor bestilt en ny mellem jul og nytår og i går måtte jeg så selv ringe til Imerco for at høre hvor den dog blev af (de lovede 2 ugers levering!).

Nu siger de så at den er i restordre, men de håber den er på hovedlageret fredag, så jeg forhåbentlig vil høre noget fra dem i næste uge!

Øv - jeg vil jo så gerne igang med at bruge den og se om den kan lette min hverdag lidt! :)

mandag den 16. januar 2012

Spinatlasagne!

Jeg kæmper dagligt mod min onde modstander pga. sygdommen - trætheden!

Jeg prøver at gøre hvad jeg kan i forbindelse med kosten, men Søren skal jo også kunne være med og ville spise det der bliver serveret - og så skal kosten altså ikke være alt for grøn :)

Jeg valgte derfor at lave en spinatlasagne nu han var på sejlads, da jeg jo så selv er herre over mit køkken! :)

Inspirationen er fundet lige her. Jeg har en anden opskrift som jeg har brugt tidligere, men under flytningen er der nogle opskrifter som er gået tabt, da jeg havde opgivet at lave et ordenligt system i mine papiropskrifter da vi boede i lejligheden! :)

Antal: 2 personer
Forberedelsestid: 20 minutter
Bagetid: 25-30 minutter ved 200 grader
Ingredienser:
Olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
250 gram frossen spinat
1 dåse hakkede tomater
250 gram groftrevne gulerødder
250 gram hytteost
½ grøntsagsbouillon
Salt, peber, chili
Friske lasagneplader
½ glas Dolmio lasagnesovs
Revet ost


Løget hakkes fint og hvidløgget presses. De svitses begge i olivenolie.
Spinaten tilsættes og varmes til det er optøet.
Tomaterne, krydderier og bouillon tilsættes og koges sammen i ca. 5 minutter.
Gulerødderne og hytteosten tilsættes og der slukkes for gryden.
Et fad smøres med lidt margarine og der ligges lagvis spinatfyld, Dolmio lasagnesovs og lasagneplader. Det fortsættes indtil fyldet er brugt.
Det afsluttes med lidt revet ost og bages midt i ovnen.

Madplan uge 3!

Mandag - Spinatlasagne (Søren er på sejlads)

Tirsdag - Rester fra mandag (Søren er på sejlads)

Onsdag - Rugbrød med pålæg - evt. æg og rejer (Søren er på sejlads)

Torsdag - Rest fra fryseren - Kødsovs, evt. med kartoffelmos (Søren er på sejlads)

Fredag - Forloren hare

Lørdag - ???

Søndag - Lasagne

Når energien bare ikke slår til og Søren ikke er hjemme i hverdagen i denne uge alligevel, så er det altså bare rart med rester i fryseren, som blot lige skal varmes!
Og oveni det har jeg enorm kvalme for tiden - min læge siger at det er en rigtig graviditetskvalme!? Men bare rolig - det er ikke fordi der er bebs på vej :) Det er desværre pga. min nye medicin, som lige skal finde sig til rette i min krop og blive ordentlige optaget. Så skulle jeg gerne slippe for den voldsomme kvalme og forhåbentlig kun få kvalme engang imellem!

Men pga. denne kvalme vil madplanen måske ikke altid blive overholdt - det er jo aldrig til at vide hvad jeg får kvalme af bare at tænke på! :s

søndag den 15. januar 2012

Pizzasovs!

Vi elsker at lave hjemmelavet pizza og efter vi fik nyt køkken og derved ny ovn, så kan vi endda lave en med en lækker sprød bund uden brug af en pizzasten!


Vi køber oftest bunden færdig men pizzasovsen skal laves fra bunden - det smager bare af lidt mere! :)


Opskriften er fundet i "God mad - Let at lave"!

Antal: Der er til 4 pizzaer.
Tilberedningstid: 25 minutter.
Ingredienser:
Olivenolie
1 løg
2-3 små fed hvidløg
1 lille dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
Oregano, salt, peber og chili

Løget hakkes fint i en minihakker og brunes let i en gryde i olivenolie. Hvidløgget presses og svitses med løget.
Tomatpureen tilsættes sammen med krydderierne.
De hakkede tomater blendes i minihakkeren, så der ikke er nogle store tomatklumper tilbage. Herefter hældes tomaterne i gryden og det hele simrer under låg og omrøring i 20 minutter.
Herefter stilles det til afkøling.



Vi plejer at fryse pizzasovsen ned i små portioner, så der er til en pizza en dag det skal være lidt nemt og hurtigt :)


Arbejderweekend!

Det er hårdt arbejde at få hus!

Pt har jeg intet gulv i min baggang og i fredags valgte Søren så at pille gulvet op i forgangen også!


Gulvet i forgangen er heldigvis ved at være lagt nu - dog ikke klinkerne, men det er dog til at gå på og ikke sådan at vi skal bære bettemanden frem og tilbage mellem rummene og selv træde meget langt ned!


Der er rod og skidt over alt, så det bliver faktisk helt rart at Søren tager på sejlads i morgen, så jeg kan få støvsuget og tørret lidt støv af. Det er simpelthen umuligt at gøre mens han går rundt og arbejder. Han er vel som mænd er bedst - han roder bare, hamrer, skærer og sømmer løs uden at tænke på om det sviner og ikke mindst hvor meget det sviner (som fx at stå og skære nogle plader inde i soveværelset!).
Men slutresultatet bliver jo dejligt i sidste ende! :)

Og så er bettemanden jo med til det hele - også til at hygge sent en lørdag aften, efter vi har lagt gulvvarmeslangerne ned - han opdagede lige der var en ledig plads ved hans farmand <3

onsdag den 11. januar 2012

Suppebrød!

Menuen stod på klar suppe herhjemme i dag. Mmmmmh!

Jeg elsker jo suppe (tror jeg godt I er klar over nu), men Søren plejer ikke at være så vild med det. Men da jeg lavede ugens madplan skulle han have vagt i dag og i morgen, men det blev ændret, så han er nu bare på almindelig job hele ugen og er derfor hjemme hver aften (Yaaaaaaih!) :) Men han har alligevel accepteret at vi bibeholdte madplanen for denne uge.


Da der fortsat var lidt energi efter jeg kom fra job i dag og efter at have gået en god lang tur med bimsen (ihvertfald en af de længere ture i den sidste tid), så bestemte jeg mig for at lave brød til suppen. Jeg plejer altid at købe noget brød og varme, men tænkte at nu skulle det altså være!


Jeg kunne derfor huske at jeg for noget tid siden havde set nogle lækre brød ved Anne. Opskriften kan ses her - jeg har dog lavet en lille ændring, da vi ikke havde så god tid til at vente på at dejen hævede :)

Hævetid: Ca. 1 time og 15 minutter
Bagetid: Ca. 20 minutter ved 175 grader
Ingredienser:
40 gram gær
1 tsk salt
2½ dl mælk
1 spsk sukker
2 spsk solsikkeolie
125 gram durummel
250 gram hvedemel

Mælken lunes ganske lidt. Gæren opløses i salten og mælken, sukker og olie tilsættes.
Begge meltyper tilsættes og æltes godt sammen.
Dejen stilles til hævning - det skal hæve til dobbelt størrelse. Min dej stod i ca. 45 minutter.
Herefter deles dejen i 12 stykker. Disse stykker deles herefter i hver 3 dele, som trilles til små kugler.
En muffinsform med 12 huller pensles med olie. Der lægges 3 dejklatter i hver muffinsform så det danner et "kløverblad".
Dejen efterhæver herefter i 30 minutter og bages midt i ovnen til de er gyldne.

mandag den 9. januar 2012

Madplan uge 2!

Mandag - Pitabrød

Tirsdag - Frikadeller med kartofler og brun sovs

Onsdag - Klar suppe (Søren er på vagt)

Torsdag - Rest fra fryseren: MissMuffins Chicken Florentine Puffs (Søren er på vagt)

Fredag - Evt.kødsovs med frisk pasta

Lørdag - En steg af en art med ovnkartofler

Søndag - Hjemmelavet pizza

søndag den 8. januar 2012

Søndagsafslapning!

Selvom vi har været tidligt oppe i dag (hvis man kan sige kl. halv 9 er tidligt) så har vi fået fikset en del!

Vi susede ud i Bauhaus efter lidt ting og sager, som den familien DK vi efterhånden er blevet ;) Og så blev der handlet ind til ugen der kommer. Mærkeligt at være ned og handle på en søndag og næsten være helt alene i butikken. De andre i byen sov vist længe netop i dag ;)

Ellers har vi fået fikset nogle lamper i køkkenet og hængt lidt malerier op i stuen, som bare har stået og ventet på at vi blev enige om hvor og hvordan de skulle hænges op!


Hundebimsen har fået samlet sine ting i stuen, da Søren er gået igang med at pille loftet ned i gangen, hvor han normalt har sin ene kurv og madskåle!
Hvor er det bare skønt at få lavet de ting, som så længe har hængt over os, men som vi bare har udskudt. Det tog jo næsten ingen tid at få det ordnet!

Og så er der blevet spist kartoffelmadder, bagt gulerodskage, sovet eftermiddagslur (fra 16 til 19.20!!) og spist hotdogs! Haps! :)






Nu kalder sofaen og måske en god film, inden det er tilbage på jobbet i morgen og en hel uge med 5 arbejdsdage! Uf jeg er allerede træt ved tanken.

fredag den 6. januar 2012

Grydekylling med broccolikræs!

Vi fik til aften for første gang gammeldags grydekylling og nøj det smagte! Ikke helt som moar laver det, men det var sørme tæt på! :)


Jeg er slet ikke til hele fjerkræ pga. skroget og alle benene, så Søren måtte træde til og rense den og også gøre den klar til spisning. Men jeg fik selv vendt den rundt i gryden og brunet af og sådan. Det er utroligt hvad to skeer kan klare! :)

Gammeldags Grydekylling:
Tilberedningstid/Forberedelsestid: Ca. 1 ½ time.
Ingredienser:
1 hel kylling på ca. 1200 gram
Salt + peber
Margarine
5-6 dl vand

Kyllingen renses godt af og skylles grundigt med vand.
Der kommes salt og peber både indeni og udenpå kyllingen.
Margarinen brunes af i en gryde og kyllingen brunes af på alle fire sider. Ca. 5. minutter på hver side.
Herefter lægges kyllingen med brystet nedad og vandet tilsættes. Kyllingen skal ca. være halt dækket af vand.
Kyllingen "hygger sig" under låget i 1 time eller til der kommer klar "væske" frem hvis du stikker en gaffel i kødet.


Jeg lavede lidt broccolikræs dertil, som er en "opfindelse" min mormor engang lavede. Jeg ved ikke om det er en almindelig kendt opskrift, men jeg kender den kun fra min mormor.

Broccolikræs:
Tilberedningstid: 15 minutter.
Ingredienser:
1 broccoli
1 spsk. creme fraiche
Salt

Broccolien skæres i små stykker og koges i 5-10 minutter (kommer an på hvor små stykker de er skåret i).
Herefter blendes de med stavblender, elpisker eller hvad man ellers har. Hvis man godt kan lide lidt "klumper" deri, kan man blot gøre det med en gaffel.
Creme fraichen og salten tilsættes og røres rundt.

Kan serveres til kylling, hakkebøffer og meget andet. Det er skønt til en let sommerret og fyldt med en masse god energi!

Tid til det hele!

Jeg har haft en fridag i dag og selvom jeg først startede på jobbet efter juleferien i tirsdags, har fridagen i dag bare virkelig været tiltrængt!


Så jeg slog vækkeuret fra i går aftes, men det skulle da ikke afholde Søren fra at ruske i mig 06.30 i morges og sige at jeg havde sovet over mig! Lige indtil han selv fandt ud af at jeg jo havde fri! Og så var der ikke mere søvn til mig, da jeg pga. medicinen jeg er på lige pt. ikke kan falde i søvn igen med mindre jeg virkelig er i søvnunderskud. Og det kan man jo ikke sige jeg var, da jeg gik i seng omkring kl. 21 i går!

Men så er dagen da brugt på noget fornuftigt! Jeg fik nemlig handlet et par småting i Føtex i morges, mens der ikke var særligt mange ude og handle - det er altså skønt at prøve engang imellem!
Og så kørte vi nemlig ud og købte trægulv til hele overetagen her i middags. Det er mange trælse penge at komme af med, men er sikker på at det bliver så lækkert i sidste ende. Så kan vi nemlig snart få lavet gulvet færdigt i stuen, så vinduerne kan skiftes og de gamle radiatorer kan pilles af og væggene kan fikses igen! Det bliver skønt at få et rum, som så er helt færdigt og renoveret! :)

Vi har absolut ingen planer for weekenden - men der skal nok laves et eller andet på huset!

Hvad er dine planer for weekenden?

torsdag den 5. januar 2012

Det hjælper lidt på humøret ...

... når man åbner sin mail og finder en ny mail fra vores opdrætter med følgende besked:
Så er vi lige kommet hjem fra dyrlægen. Bell blev skannet, og der var 4 måske 5 hvalpe derinde  Der var rigtig godt gang i de små, vi så hjerter der slog, fine rygsøjler, og poter og ben der boksede rundt
Så nu venter vi bare til uge 4, hvor de små skulle komme til verden
 

mandag den 2. januar 2012

TILLYKKE! Og lidt af året som gik!

Vores lille hundebimse fylder 6 år i dag!


Jeg har lavet lidt fotospam af vores lille dreng, som jeg er så utrolig glad for at vi bestemt at overtage, da Sørens søster og svoger ikke havde overskuddet til at have hunde mere!
Og så synes jeg det kunne være en lidt sjov måde at fortælle om 2011 set fra hans syn!

Kenzo er en glad bette prutfis - og helst med legetøj og bolde ved sin side!



I februar underskrev vi papirerne på vores drømmehus og Kenzo skulle nu være vagthund med egen have, og vi flyttede derfor fra Aalborg midtby og vores lille fine elevator til Klarup og egen indkørsel! Og Kenzo var selvfølgelig med til at flytte :)



Der sker meget med huset i 2011 og det kommer der også til at gøre i de næste par år. Og Kenzo skal jo helst være med til det hele!




23. februar 2011 måtte vi passivt se til, mens han kæmpede en sej kamp! Han fik en diskusprolaps i nakken og blev opereret i Århus 24. februar. Vi måtte give ham væske i en sprøjte og fodre med små leverpostejhapsere mens han bare lå i sin kurv og ikke kunne gå.





15. april var arret allerede helet rigtig pænt og han var ved at få hår på brystet igen! :)

Hele denne situation var utrolig hård ved mig og jeg er ofte bange for at miste ham. Men han fungerer så fint i hverdagen og virker ikke til at have ondt særligt mange dage!

Men Kenzo er altid med på en festlig lejlighed


Og han elsker at lege med svigermors hund, Olsen, som nu også har været på besøg her ved ham i huset et par gange!



Jeg bliver fyldt af en uendelig kærlighed og varme når jeg tænker og ser på ham! Jeg tænker næsten, at det må være den følelse man får, når man ser på sit eget barn!?


Vi har ikke planlagt noget specielt i år for ham - heller ikke engang en lille lagkage :( Han har muligvis et mindre udbrud af mulig allergi, så det er striks "diæt" med hans foder og lakseolie og begrænset mængde af godbidder gennem dagen. Men mon ikke der bliver sneget en kyllingestang af hans favoritmærke ind i aftenhyggen! :)
Og ellers så har han jo haft os for sig selv hele dagen, da jeg har haft sidste feriedag og Søren kom hjem fra weekendvagt og nu har fri resten af ugen! Hvor heldig har man lige lov til at være på sin fødselsdag :)