torsdag den 10. oktober 2013

Bryllup - Fotoshoot!

Alle billederne er taget af Thorhauge Fotografi!

Efter vielsen i kirken blev vi kørt til feststedet i en ældre Ford A. Vi nød tiden vi havde med hinanden, hvor vi bare sad og småsnakkede og skålede. Og så kendte jeg dem begge, som var med til at køre bilen, så der blev også hyggesnakket lidt undervejs.


Vi kunne køre direkte ind i parken på feststedet, og vi bestemte hurtigt med vores fotograf Torben udenfor kirken, at vi tog direkte hertil og fik billeder, da de andre steder vi havde tænkt på var for dårlige denne dag pga. den enorme blæst.
Og her bagefter er vi glade for vores valg. Det gjorde netop også at vi i sidste ende havde mere tid med gæsterne, da vi ikke skulle køre et andet sted hen, og så var der rigtig god læ. Dog ikke nok til at vinden ikke snuppede mit slør én gang :-O

Vi hyggede os enormt meget under billedtagningen og vi havde en god kemi med Torben. Og det kan klart også ses på billederne. Der er mange, som har den der skæve vinkel jeg elsker, og som jeg ofte også selv tager billeder efter.
Det er med at fange øjeblikket og ikke gøre det for opstillet. Og det klarede Torben til perfektion, selvom vi selvfølgelig har nogle opstillede billeder :)

Jeg vil lade billederne tale for sig selv og håbe at I vil nyde dem lige så meget som vi gør :)
Dog får I ikke alle billederne at se fra billedtagningen - der er simpelthen så vildt mange at vælge imellem, så jeg har taget et lille udsnit :)










Alle billederne er taget af Thorhauge Fotografi!

6 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Wauw! Sikke flotte og romantiske billeder!!!!

Kathrine sagde ...

Virkelig nogle smukke billeder!!! :)

Det Stormske Køkken sagde ...

Årh! Hvor er det smukt :)

Mit element sagde ...

er særligt vild med det sidste billeder, som virker så "privat" og som om I ikk ved af det....rigtig godt!

Og på det billede hvor sløret blir taget af vinden; det ligner små søde fugle som "flyver" på dit slør og netop dét billeder siger meget om hvilken vejrtype det var på jeres bryllupsdag, - god detalje at få med til senere i livet :)

// Rikke //

Camilla sagde ...

Skønne, skønne billeder :o)

Meeen nu er ham Torben Thorhauge altså også fabelagtig! Han tog også billeder til vores bryllup og har siden taget af junior, og jeg er sikke på, at han også kommer til at tage billeder når lillebror er ankommet :o)

Malene uden R sagde ...

Mange mange tak allesammen :) Vi er så glade for alle billederne :)

Rikke - Ja, der skal egentlig knyttes den kommentar til billedet med sløret, at det fløj af da vi tog dette billede, da vinden var så kraftig den dag :O Så jeg var lidt skeptisk derefter med bare at lade det hænge frit, men vi fik så mange gode billeder med denne effekt, så var glad for at fotografen fik mig overtalt til at tage et par billeder mere på samme måde :)

Camilla - Han er simpelthen så god til at være "fluen på væggen" og få nogle gode stemningsbilleder med.
Og billeder af børn - de er da ikke til at stå for. Kan godt forstå at I vil have de guldklumper foreviget på billeder :)