søndag den 23. oktober 2011

Stille start!

Jeg har været længe om at komme igang i dag!
 Vi var hjemme ved mine forældre i går og fejre min mor sammen med mine søskende. En rigtig dejlig dag og aften og længe siden jeg har hygget mig så godt i deres selskab!

Jeg beklager det trætte ansigtsudtryk - min sygdom er på vej i udbrud for tiden, så sover elendigt om natten!
Og bettemanden var selvfølgelig også med og klædt fint på

Jeg startede derfor morgenen med et stille og roligt "morgenbord"


Det blev både til en portion Kellogg's Coco Pops, amerikanske pandekager og et rundstykke.
Det er ikke normalt at jeg spiser et produkt som Coco Pops, men da jeg var nede og handle i morges i Fakta var de på tilbud, og så tænkte jeg at det kunne være hyggeligt lige at have sådan en pakke herhjemme til weekenderne :)

Vaskemaskinen kører allerede for anden gang i dag og Søren ligger og sover rusen ud. Jeg var først inde og hente ham i Nørresundby kl. halv 9 (!!?), da han var til en kammerats 30-års fødselsdag efter min mors fødselsdag i går. Det tager vist hårdt på ham :)
Imens har jeg besluttet at mig og bettemanden skal have en stille og rolig søndag sammen :) Der er sat dej til hævning til madpakken og så skal jeg forberede fremlæggelsen af vores projekt til på torsdag, hvor jeg også skal have læst et andet projekt igennem og prøvet at forberede lidt spørgsmål.

Der er nok at gå igang med i dag! :)

Hvad står din søndag på!?

lørdag den 22. oktober 2011

Chokoladeboller og en lille grøn sag!

Jeg var inde i byen i går for at købe gave til min mor, som har fødselsdag på tirsdag, men holder det i dag.

Her kom jeg forbi Café Bageri i Reberbansgade. En veninde havde fortalt, at de har næsten lige så gode chokoladeboller som ved Slotsbageren i Slotsgade. Så de måtte med hjem og prøvesmages. Der var forresten tilbud - 3 for 20 ,-

Bollerne er gode og luftige - men har dog ikke lige så meget chokolade i, som bollerne fra Slotsbageren. Men de kan skam godt komme med hjem en anden gang :)

Der kom også en pistaciesnitte med i købet, da jeg lige skulle prøvesmage sådan en giftig en. Den er rigtig god, men alt for stor til at spise på én gang, da den er utrolig sød.


Resten af formiddagen skal bruges i byggemarkeder. Vi skal ud og have bestilt noget træværk til facaden og så skal den endelige beslutning om gulvvarmen tages. Tough choices! :)
I får forresten også lige et billede af den levering vi fik til gulvvarmen i går. Der er ½ km rør og diverse tilkoblinger mv. Så burde der kunne komme varme i det bette hjem!

fredag den 21. oktober 2011

Efterårshygge!

Jeg købte dette græskar sidste år - mener det var i Føtex.

Det pryder nu vores indgang til huset sammen med lidt lyng - hvis jeg husker det, bliver der også tændt lys i græskarret om aftenen! :)


torsdag den 20. oktober 2011

Den barnlige sjæl blev plejet!

Jeg blev forkælet af Søren i går.

Jeg samler på Disney-film i specialudgaver og i tirsdags udkom Løvernes Konge så på DVD. Og da jeg kom hjem lå den sørme og ventede på mig, da Søren havde været ude og købe den til mig :)

En sød og betænksom kæreste jeg har fundet! <3

Eftermiddag med lektier!

Vi har lidt opgaver som skal sendes til en af de lærer vi har haft på skoleopholdet vedr. fordøjelsen. Dem sidder jeg og prøver at lave her i eftermiddag, mens energi er på absolut lavblus og der er skruet lidt ekstra op for radiatorerne - glæder mig allerede til vi får lavet gulvvarme i hele huset om mindre end 2 måneder! :)
Næste uge står også på skoleophold - den sidste uge i det her år. Så skal vi først på skole igen fra uge 9 næste år! :)

tirsdag den 18. oktober 2011

De første billeder!

Her kommer de første billeder fra vores nye kamera! Og det gik ud over bettemanden og niecen og aftenens menu :)


Her legede Søren lidt med farverne - mine læber er altså ikke så blå! :)
Jeg øver mig stadig, men tiden er bare ikke så god for tiden! Men har snart et lille projekt her til bloggen som skal fotograferes :)

mandag den 17. oktober 2011

Madplan uge 42!

Mandag - Hjemmelavede hotdogs!

Tirsdag - Karbonader med kartofler og persillesovs.

Onsdag - "Lørdagskylling".

Torsdag - ???

Fredag - Hjemmelavede burgere.

Lørdag - Til fødselsdag.

Søndag - Hjemmelavet pizza.

Menuen her i ugen er lidt nem og hurtig. Vi har så mange planer og aftaler i forbindelse med renoveringen af huset her i ugen, så det er ikke det vilde vi giver os i kast med i køkkenet :)
Derfor bliver der nok også lidt stille på bloggen. Energien bliver bare brugt på så meget andet. Fx 1 time i banken i dag og derefter næsten 3 timer i køkkenverdenen, hvor vi endelig fik bestilt et køkken :)

lørdag den 15. oktober 2011

Nyt udstyr!

Vi var tidligt oppe i morges for at køre i Metro og handle lidt gode ting.

Søren har længe snakket om et spejlreflekskamera og i dag fik han det så købt.

Vi er endt med et Nikon 5100
Et rigtigt lækkert kamera, som vi håber at få glæde af i mange år!

Vi hentede svigermors hund, Olsen, i hundepensionen igår, da de er i USA frem til på torsdag. Så der er gang i den herhjemme og der bliver holdt godt vagt, nu når der er to hunde på opgaven :)

fredag den 14. oktober 2011

Nye rationer!

Forleden var det det her syn som mødte mig, da jeg åbnede skuffen, hvor vi har lys opbevaret i
Det går jo slet ikke når eftermiddagerne er begyndt at blive mørkere og aftenerne koldere! Så jeg fik købt nye rationer forleden
Sammen med et dejligt tæppe og et stort lager af te, er jeg nu sikker på at jeg skal kunne holde varmen de næste par aftener! ;)

Hvordan foretrækker du at hygge her om efteråret?!

Den glade bondegård!

Det er ihvertfald tæt på at kunne have været dyr fra en bondegård :)

Vi var sidste lørdag inde i Aalborg City og der var vi forbi Søstrene Grene. Her fandt vi de her 6 glas med dyr. De savnede et nyt hjem og kom derfor med hjem - for kr. 5 pr. stk!

Vi har nogle i forvejen fra en tidligere produktion de lavede for mange år siden. Jeg synes de er lidt sjove :)