lørdag den 30. juni 2012

Lørdagshygge!

Dagen bruges sammen med bl.a. denne nysgerrige bimse


Jeg er nede og hjælpe min mor med invitationer til hendes 50 års fødselsdag i efteråret.
Så mens Søren er igang med at lave noget på huset derhjemme, så kunne jeg ligeså godt bruge mine evner ved at hjælpe min mor :)

fredag den 29. juni 2012

Sommerfarven gul!

Ååååh hvor jeg savner solen, dens varme stråler og dens fantastiske indvirkning på mit humør!

Så er det heldigt at den lokale honningmand hjemme ved mine forældre og Føtex' gode tilbud på juice kan hjælpe bare en lille smule på det :)



Jeg har stadig dage indimellem hvor min appetit ikke er så stor om morgenen. Derfor spiser jeg ofte nogle ting på disse dage, som måske ikke nødvendigvis er så gode for min mave, men jeg prioriterer istedet at jeg kan få min hjerne til at fungere fra morgenstunden, da det er her der er knald på på arbejdet med stuegang og diverse akutte patienter fra aftenen og natten.
Og så er det altså skønt at kunne snuppe en ristet franskbrød med lidt honning på - mmmmh mums! :)


Jeg nyder desuden at kunne støtte de lokale rundt omkring og så samtidig vide at det man betaler for er også det du får med dig - og det ved jeg med denne skønne honning, som helt uden label på bøtten :)

mandag den 25. juni 2012

Mens vi venter!

Ja, mens vi herhjemme venter på at denne fine tomat skal blive klar sammen med sine kammerater ude i drivhuset


så nyder jeg disse fine tomater fra Katrine & Alfred! De er de eneste med smag for tiden og tja, så må jeg jo køre lidt efter dem, da vi ikke har en SuperBrugs eller Kvickly i nærheden :(


Madplan uge 26!

Mandag - Kyllingelår med ris og karrysovs

Tirsdag - Lasagne

Onsdag - Rest fra tirsdag

Torsdag - Kyllingedeller med kartoffelsalat eller andet tilbehør

Fredag - Karbonader med hjemmelavede grønærter

Lørdag - Rest fra fryseren (Søren er til indflytterfest og jeg kører muligvis hjem til mine forældre :) )

Søndag - Evt. til svigermors fødselsdag


Ja, som I kan se, så har vi SLET ikke overholdt madplanen i sidste uge. Og det var ganske enkelt pga. der var en lille snert af sommervejr i et par dage, så vi valgte at finde grillen frem og grille en god hakkebøf den ene dag og så en bette oksemørbrad den anden.

Så denne uge prøver vi at overholde madplanen igen :)

søndag den 24. juni 2012

Søndagsafslapning!

Nogle gange har man bare lige brug for lidt afslapning og muligheden for at have fødderne oppe mens aftensmaden indtages. Så var det jo heldigt at der var hjemmelavet pizza på menuen :) Og når sømanden heller ikke er hjemme, så er der jo frit valg på hvilket fyld som skal på :)


Nu kalder sengen snart for mandagen bliver hård at komme igennem.
Der er møde på jobbet vedr. at nogle måske skal have inddraget/udskudt/ændret deres ferie pga. en del sygemeldinger på afdelingen.
Og efter job skal jeg til Dr. Dyr med bettemanden pga. en knude på halsen jeg er MEGET bekymret over.
Og så er der jo bare alle de andre ting som fylder kalenderen på en mandag godt op :)

Sankt Hans-hygge!

Jeg fejrede hverken Sankt Hans (det er vel egentlig ikke noget man fejrer?!) eller var til bål i går, men istedet var mig og bettemanden afsted til venindehygge lidt oppe i landet.

God hygge med veninder gennem snart 10 år! Samtaler om alt mellem himmel og jord og plads til at dele alle tanker - lige en aften jeg havde brug for!

Så derfor trak jeg også i noget skønt afslappende tøj og hev bettemanden med i bilen. Sådanne weekender skulle der altså være flere af!

mandag den 18. juni 2012

Madplan uge 25!

Mandag - Fejre Isabellas 2 års fødselsdag <3

Tirsdag - Kyllingelår med en form for ovnkartofler eller ris

Onsdag - Karbonader med hjemmelavede grønærter

Torsdag - Fyldt kyllingebryst med en form for ovnkartofler

Fredag - Rest fra torsdag (Søren er på vagt)

Lørdag  - Hyggeaften med efterskolepigerne (Søren er på vagt)

Søndag - Hjemmelavet pizza (Søren er på vagt)

søndag den 17. juni 2012

Lidt stille!

Beklager tøser men her er lidt stille for tiden.

Weekenden er tilbragt med naboerne og familien. Og jeg fortsætter i morgen hvor Sømanden kommer hjem efter 3 uger og vi har en lille niece som skal fejres på sin 2 års dag! <3

Jeg tillader mig lige at prioritere familie- og kærestehygge de næste par dage - så vender jeg stærkt tilbage med alle de ting, som jeg har oplevet de sidste par dage :)

torsdag den 14. juni 2012

Tiltrængt!

Servoen er røget på bilen, så jeg skal nu hænge over rattet når der skal drejes det mindste, indtil på mandag, hvor Sømanden kommer hjem igen!


Derfor mente jeg at sådan en kold cola her gerne måtte nydes med fødderne oppe mens øjnene hviler på netbanken og allerede glæder sig til den 1!
Øv hvor er biler trælse når de ikke fungerer som de skal!

onsdag den 13. juni 2012

Ny titel - nu på skrift!

Jeg fik lige mit nye ID-kort i dag! Hvor er det bare en skøn følelse :) Og så bliver det heller ikke dårligere af, at jeg i går modtog mit uddannelsesbevis :)


Tag jer dog ikke af billedet! Det er snart 2 år gammelt og taget i en fotoboks på sygehuset, hvor man selv skal trykke på en knap næsten helt oppe i linsen. Og så lange arme har jeg altså heller ikke! :)