mandag den 6. august 2012

Søndagslækkerier!

Jeg fik i går lyst til at bruge lidt tid i køkkenet, og vejret passede perfekt til det, da det enten buldrede løs mens solen strålede og regnen silede ned eller var fint solskinsvejr!

Jeg tog udgangspunkt i disse muffins men ændrede lidt. Det gør jeg slet ikke særlig tit, så nu skal I ikke bliver forvænnet til at se mig ændre i opskrifter - jeg er bare bedst til at følge en opskrift og så vide at det ender nogenlunde godt :)


Antal: 12 stk.
Bagetid: 30 minutter ved 200 grader
Ingredienser:
25 gram smeltet smør
3 æg
150 gram sukker
1½ tsk vanillesukker
3 tsk kanel
1½ tsk bagepulver
2 modne bananer
½ groftrevet squash
Ca. 4½ dl hvedemel

Fremgangsmåde:
Smørret smeltes og køles af.
Sukker og æg piskes til en luftig masse og vanillesukker og kanel tilsættes og røres godt sammen.
De øvrige ingredienser tilsættes og røres godt sammen - dejen skal være meget lind, for at den bliver luftig efter bagetiden.
Der hældes dej i 3/4 af formene og de bages midt i ovnen til de har en let gylden overflade, og der ikke er klistret dej, når der stikkes en tandstik i kagerne.


Søndagen startede også med huslige pligter, da jeg havde taget lidt jordbær med hjem fra mine forældres fryser, for at lave endnu en omgang jordbærmarmelade - mums! :)

Ingen kommentarer: