tirsdag den 14. august 2012

Helt stille!

Jep, jeg er helt stille herhjemme i dag. For efter at have været en tur ved frisøren i morges, måtte jeg pænt ringe til Falck og blive fragtet hjem!

Polo vil ikke skifte gear, og hvis jeg endelig får den i gear (ved at slukke motoren og sætte den i gear og så starte den igen), så kører Polo med det samme jeg slipper bremsen - og det virker jo ikke rigtig i tæt trafik inde i Aalborg!

Nøj jeg er træt af det lige nu. Heldigvis var Falck-manden der i løbet af 15 minutter og kørte mig og Polo hjem igen. Nu holder den pænt i indkørslen, men den og jeg drømmer vist om bedre tider.
Og i forvejen har vi et par reservedele, som med tiden skulle udskiftes på den - bl.a. forruden. Men forhåbentlig mener den kære sømand at vi kan få et par håndøre for de reservedele i det mindste.

Og så lige en dag hvor jeg havde planlagt at skulle have været ud og handle lidt småting. ØV! Og i morgen går turen til en speciallæge, som vist kun har dårligt nyt til mig. Så der skal jeg sikkert med bussen i tæt myldertrafik.

Kan I fornemme en form for pessimisme ;)

3 kommentarer:

Kathrine sagde ...

Øv hvor træls for dig :-(

Håber og krydser for at lægen har gode ting at sige!

Mit element sagde ...

Håber i det mindste at dit hår blev lækkert af at være til frisøren?! Pøj pøj med lægen imorgen!

Malene uden R sagde ...

Trine - Ja, selvom det ikke er meget modgang, så bliver jeg bare lige Malene 4 år et øjeblik og synes det hele er uretfærdigt ;)

Rikke - Heh hvis bare det blev :) Jeg skulle kun have taget spidser, da det gerne skulle blive langt til brylluppet. Men det var skønt lige at blive nusset omkring, og tror hun gav lidt ekstra hovedbundsmassage fordi bilen allerede drillede på vejen derind :) Aaaaah :)