søndag den 18. september 2011

Kartoffel-blomkål-porre-ærtesuppe!

Huha for en vild titel på aftensmaden :)

Jeg fandt inspirationen ved Xenia men har dog ændret en smule i opskriften, så den ikke er helt tyvstjålet! :)

Kogetid: 30 minutter.
Ingredienser:
1 løg
2 fed hvidløg
700-800 gram kartofler
1 lille blomkål
1 porre
2-2½ dl ærter
3 bouillonterninger
1 liter kogt vand
Ca. 1 dl madlavningsfløde
Krydderier - salt og chilikrydderi
Kartofler skrælles og skæres i små stykker.
Blomkål og porre skylles godt og skæres i små stykker.
Løg og hvidløg svitses kort i olivenolie. Herefter kommes grøntsagerne i og de svitses ca. 5 minutter.
Herefter tilsættes vandet og de 3 bouillonterninger - jeg brugte en med høns og to med grøntsag.
Ingredienserne koges i 30 minutter og herefter tilsættes ærterne.
Det hele blendes med stavblender eller i foodprocessoren - jeg synes der blev for mange klumper med stavblenderen - og kommes herefter tilbage i gryden.
Der tilsættes ca. 1 dl. fløde og koges op i nogle minutter.
Den smages til med salt og chilikrydderi inden den serveres.

Jeg lavede rugbrødscroutoner på samme måde som Xenia gjorde, og derudover lavede jeg lidt ristet bacon.

Ingredienser:
2 skiver rugbrød
Lille klat margarine
Krydderi - groft salt og evt. chilikrydderi

Rugbrøddet skæres i tern og margarinen smeltes på panden.
Rugbrøddet brunes på panden i ca. 5 minutter.
Rugbrødscroutonerne hældes over på en tallerken og salt og krydderi blandes deri.

Ingen kommentarer: