onsdag den 8. februar 2012

Fastelavnsboller!

Jeg var hjemme ved mine forældre i lørdags og hygge, nu hvor Søren alligevel var på vagt i Frederikshavn!

Jeg valgte derfor at bage lidt fastelavnsboller med creme, og sammen med det medbragte morgenbrød skabte det stor glæde :)


Antal: Ca. 20 stk.
Bagetid: 15-20 minutter ved 200 grader.
Ingredienser:
Dej:
50 gram gær
1 tsk salt
200 gram smør
1½ dl mælk
2 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
350 gram mel

Creme:
4 æg
4 spsk sukker
2 spsk Maizenamel
5 dl mælk
1 tsk vanillesukker eller 1 vanillestang

Fremgangsmåde:
Dej:
Smørret smeltes i en gryde og mælken tilsættes. Det stilles til afkøling.
Gæren smuldres i en skål og salten hældes over.
Det smeltede smør/mælk og resten af ingredienserne tilsættes og røres godt sammen. Dejen skal være lidt klæg og "blød" i det.
Dejen sættes til hævning i 30 minutter.
Herefter deles dejen i 20 stykker og rulles ud til små firkanter, som der fyldes en klat creme på og samles.
Bollerne stilles på en bageplade med samlingen nedad og efterhæver i 30 minutter.
De bages midt i ovnen til de er gyldne.


Creme:
Æggene piskes sammen med sukkeret i en gryde og varmes stille op.
Maizenalemet rystes sammen med lidt af mælken i en meljævner og hældes i gryden sammen med resten af mælken.
Cremen skal nu røres konstant mens det bliver til en tyk masse, indtil det har den konsistens du ønsker.
Cremen hældes i en skål og der hældes sukker over, for at der ikke skal komme en skorpe derpå.


Jeg valgte at pynte mine med lidt forskelligt krymmel. Helt voksen bliver man vel aldrig! :)




2 kommentarer:

Kathrine sagde ...

Jeg skal bage sådan en omgang i eftermiddag, der er købt ind til det - og nu blir' jeg endnu mere klar til det af dine billeder :)

MUMS!

Malene uden R sagde ...

Fastelavnsboller er bare så gode når de er hjemmebagte :) Og gode gammeldawse med creme går man aldrig fejl af :)
God fornøjelse i bageriet :)