tirsdag den 21. februar 2012

Pandekagedagen 2012!

Der er Pandekagedag i dag og det synes jeg skulle "fejres" :) De tidligere år har jeg altid glemt det, men i år har jeg nu husket det i et par dage.

Da jeg Fru KitchenAid stod og rørte dejen sammen, begyndte Søren at røre på sig og spørge spændt til hvad vi skulle have. Og heldigvis faldt menuen helt i god jord ved ham. Han fik næsten julelys i øjnene da han spurgte om det var med syltetøj og sukker. Så det var jo en god beslutning jeg tog der :)


Opskriften er fra "God mad let at lave", som jeg lige har ændret en lille smule ved.

Antal: Ca. 9 stk.
Ingredienser:
3 æg
1 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
½ tsk salt
3½ dl mel
3½ dl mælk
3 spsk vand

Alle ingredienserne røres sammen i 1-2 minutter til det er en klumpfri dej.
Det stilles på køl i mindst ½ time og bages herefter til lækre pandekager! :)


Vi fik dem sammen med marmelade, sukker og flormelis. Mums!



Og efter en hård dag for Søren, så synes jeg at pandekager var den perfekte forkælelse for ham.
Han har ordnet en del herhjemme og bl.a. lagt starten på fliserne i forgangen. Det er dog kun nogle få, som lige skal tørre i 24 timer. Ellers kan vi ikke komme på badeværelserne, hvis han lagde det hele på en gang! Og det foretrækker jeg nu at have fuld adgang til :)

Ingen kommentarer: