tirsdag den 26. april 2011

Hjemmelavet kartoffelsalat og gang i grillen

Vi grillede endnu engang igår - sikke en overraskelse! :)

Jeg fik dog ikke taget billede af det. Men til gengæld fik jeg taget billede forrige lørdag, hvor jeg grillede med en veninde og hendes kæreste, og også lavede kartoffelsalat.
Dressingen er lavet på slump og jeg har derfor kun ca. mål.

Ingredienser:
Lette kogte kartofler (lod mine koge i 23 min.)
2 spsk Mayonnaise
3 - 4 spsk Creme fraiche
½ tsk Sennep
Purløg
Salt, peber og chili

Det hele blandes godt sammen og trækker mens kartoflerne koges, køles af og skæres i tern.
Herefter stilles kartoffelsalaten på køl, til det skal serveres.
Vi fik igår hakkedrenge, som var vendt i hjemmelavet marinade, som bestod af olie, frisk hvidløg, chili, salt og peber. Det var helt klart et hit.

På billedet er det dog en kyllingefilet, som viser sig fra sin bedste side, sammen med kartoffelsalaten og lidt hurtig salat bestående af gulerødder og agurk i tern.

Søren er ude og sejle igen, så grillen får en velfortjent pause her frem til weekenden :) Og det samme får mine kreative madevner i køkkenet - det er bare ikke det samme at eksperimentere når man er alene.

1 kommentar:

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, det ser godt ud - kartoffelsalat er en sikker vinder i det gode vejr.

- Anne