søndag den 15. januar 2012

Pizzasovs!

Vi elsker at lave hjemmelavet pizza og efter vi fik nyt køkken og derved ny ovn, så kan vi endda lave en med en lækker sprød bund uden brug af en pizzasten!


Vi køber oftest bunden færdig men pizzasovsen skal laves fra bunden - det smager bare af lidt mere! :)


Opskriften er fundet i "God mad - Let at lave"!

Antal: Der er til 4 pizzaer.
Tilberedningstid: 25 minutter.
Ingredienser:
Olivenolie
1 løg
2-3 små fed hvidløg
1 lille dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
Oregano, salt, peber og chili

Løget hakkes fint i en minihakker og brunes let i en gryde i olivenolie. Hvidløgget presses og svitses med løget.
Tomatpureen tilsættes sammen med krydderierne.
De hakkede tomater blendes i minihakkeren, så der ikke er nogle store tomatklumper tilbage. Herefter hældes tomaterne i gryden og det hele simrer under låg og omrøring i 20 minutter.
Herefter stilles det til afkøling.



Vi plejer at fryse pizzasovsen ned i små portioner, så der er til en pizza en dag det skal være lidt nemt og hurtigt :)


2 kommentarer:

Theresa Søvsø sagde ...

Uhm... elsker os hjemmelavet pizza.
Og bruger selv samme opskrift ;)

Lige et tip... Den pizzadej de har i bogen er så lækker hvis man enten putter grahams- eller fuldkornshvedemel i.

Malene uden R sagde ...

Den skal da klart prøves så! Tak for tippet :)